Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. oktober 2011

Skovrejsning og ny natur

Skovrejsning og ny natur

Der er trods alt gang i en del skovrejsning, og der bliver mere fremover.

Det ville være nyttigt at få indhøstet, bearbejdet og viderebragt/generaliseret erfaringer fra naturudviklingen i skovrejsningsområder. - Forhåbentligt der folk i DN, naturinteresserede, jægere og andre, der kan bidrage med erfaringer.



Vi har ikke meget, men dog noget, at hænge erfaringerne op på på nuværende tidspunkt, f.eks:

Kongelunden, ca. 200 ha. på det sydlige Amager, plantet 1818-45.

Julianehøj Skov ved Svanholm i Hornsherred, ca. 70 ha. plantet omkring 1880-1890, og p.g.a. hul i lovgivningen faktisk ikke fredskov, men godt beskyttet p.g.a. godsets naturvenlige og økologiske linje.



Vestskoven vest for København: ca. 1500 ha, hvoaf ca. 900 ha. skov, plantet fra 1967 og frem, plantningerne nu 97-98 pct. gennemført.

3-mileskoven op til Vestmotorvejen ved Køgebugt, plantet miodt i 1980erne.

Og der er da heldigvis en række andre eksempler på markant skovrejsning.

Det ser ud til, at der går mindst 1 trægeneration (ca. 120 år for bøg og ca. 160 år for eg) før man begynder at kunne tale om et klassisk skovmiljø med begyndende morbund, podsolering o.s.v. og udbredte forekomster af klassiske skovbundsplanter som anemoner, lærkesporer m.fl. - Flere skovbundsplanter har myrespredning og er langsomme til at indvandre. For dem med præstelus, der hænger ved tøj m.v. eller små lette frø, går det hurtigere.

Vi skal nok til at kigge på de arter og andre naturværdier, der optræder i den lange overgangsperiode til klassiske skovnatur, der vel varer af størrelsesordenen 100-150 år - eller lidt mere.

Jeg bor selv næsten op ad Vestskoven i Albertslund, og har fulgt den fra starten i 1967. Vi skal være i stand til at forklare charmen ved ny skov: hvordan og hvorfor, det er spændende at se arterne indfinde sig. Det kunne jeg skrive masser af sider om.



Det hjælper også gevaldigt på biodiversiteten, at man etablerer mange småsøer og andre vådområder i de nye skov.

Men jeg vil altså foreslå, at I bidrager med erfaringer m.h.t. naturudvikling i skovrejsningsområder




De senest indberettede arter i Naturbasen: