Foto: Thomas Eske Holm
|
Områdebeskrivelse
Der har boet mennesker ved den 150 ha store Brabrand Sø i 6000 år. Søen var efter istiden en inderfjord, men har siden udviklet sig en lavtvandet sø med en dybde på ca. 1 meter. Søen er en del af Århus Å systemet som kommer via Årslev Engsø til Brabrand Sø og videre gennem åen til Århusbugten. Som mange danske søer har Brabrand Sø været brugt til udledning af spildevand og så sent som i 1980´erne blev det tilført over 100 ton fosfor om året. Fosfor og kvælstof er næring for alger og resultatet var algeopblomstring og uklart vand. For at hjælpe søen på rette vej fjernede man mellem 1988 og 1995 500.000 kubikmeter fosforrigt slam fra Brabrand Sø. Der frigives dog stadig fosfor fra bunden, men man regner med at vandet bliver klarere efterhånden som næringstilførslen mindskes. Herved vil nogle af de vandplanter, insekter og fisk der før har levet i søen sandsynligvis vende tilbage.
Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.
|
Naturtype
Lavtvandet sø, rørskov og fugtig eng
Foto: Henrik Bringsøe
Dyr og planter
I øerne af søkogleaks yngler østjyllands største hættemågekoloni og der er en stor ynglebestand af sorthalsede lappedykkere. Desuden yngler der gråand, grågås, skeand, taffeland, atlingand og troldand. I rørskoven yngler skægmejse, rørhøg, rørsanger, sivsanger, grønbenet rørhøne og rørhøg. På engene er yngler engsnarre, vibe, dobbeltbekkasin og pungmejse. Vinterenfuglene og især forårstrækket er værd at opsøge. Vinteren byder på stor skallesluger og mange lappedykkere. På trækket ses fiskeørn, vandrefalk, havørn, rød glente, blå kærhøg, rørdrum, temmincksryle, svaleklire og mudderklire.
Der er et væld af planter ved og i Brabrand Sø. I vandet findes gul og hvid åkande. I rørskoven ses tagrør, bredbladet dunhammer, sø-kogleaks, bittersød natskygge, vand-skræppe, dusk-fredløs, kær-guldkarse og gærde-snerle. Ved Døde Å området kan man finde engblomme, maj-gøgeurt, kær-fladbælg, stor skjaller og tue-star. I søen lever fiskearter som er typiske for den næringsrige sø: skalle, brasen, gedde og aborre.
Se observationer fra lokaliteten her.
Pibeand (Anas penelope) fra lokaliteten. Foto: Lennarth Skov Jensen
Adgangsforhold
Der er fine adgangsforhold til søen. Brabrandstien, som er en kombineret gang- og cykelsti, går hele vejen rundt om søen. Kommer man i bil, kan man køre hele vejen til fugletårnet i Stautrup på sydsiden af søen. Vejen er ret kringlet og det er en god ide at finde ruten på - se linket HER før man tager afsted.
Observationssteder
Der er to fugletårne. Det ene ligger vej Sølyst på nordsiden og det andet ved Stautrup på sydsiden. Stautrup-tårnet er klart det bedste sted at se fugle fra. Her er god udsigt over rørskoven og rørhøg og skægmejse kan ses på kort afstand. Billedet er taget herfra. I sydøstenden går Døde Å ud i søen og engen her er rig på fugle vinter og forår. På engen i vestenden ses ofte enkeltbekkasin.
Andre oplysninger
Mere information: - se linket HER
|
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres