Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. februar 2013

Bevaringsstatus for arter på fugle- og habitatdirektivet 2004-2011

Bevaringsstatus i Danmark for dyre- og plantearterne under EU’s Habitatdirektiv og fugle under EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv skal afrapporteres til EU i 2013.

Rapporteringen dækker arter omfattet af Danmarks Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og Natur (NOVANA) i perioden 2004-2011. Under NOVANA overvåges i øvrigt også Habitatdirektivets naturtyper.

NOVANA-overvågningen udgør datagrundlaget for rapporternes gennemgang af arternes forekomst, udbredelse, bestandsstørrelser og levesteder. For arternes vedkommende drejer det sig om både de såkaldt Bilag 2 arter, der er grundlaget for udpegning af habitatområder, og de generelt beskyttede Bilag 4 arter. Fuglearterne omfatter danske ynglefugle og de trækfuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne.

Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udgør tilsammen det netværk af særlige beskyttelsesområder kaldet ”Natura 2000-områder”, som rummer arter og naturtyper, der har behov for særlig beskyttelse i henhold til de to EU-naturdirektiver. Områderne skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan ved at fastholde eller genoprette ”gunstig bevaringsstatus” for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for.

Det faglige grundlag for afrapporteringen beskrives i disse to rapporter: Overvågning af arter NOVANA 2004-2011 og Fugle 2004-2011 fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Download

Fugle: www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf

Arter: www2.dmu.dk/Pub/SR50.pdf


Foto: Klyde er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet

De senest indberettede arter i Naturbasen: