Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. april 2013

Har jeg set og hørt en hedelærke?

Jeg er bestemt ikke god til fuglelyde så har brug for noget hjælp. Jeg hørte en fugl i dag på Koklapperne tæt ved Pinseskoven (Amager). Lyden hørte jeg to gange, og den var 4-5 sekunder lang og bestod af simple pip. Der var så vidt jeg husker ikke betydelige tonespring, jeg fik endda indtrykket af at det måske var samme tone hele vejen igennem. Pippene blev gentaget hurtigere og hurtigere til de stoppede. Første gang hørte jeg lyden fra et træ, men jeg havde nok forstyrret fuglen da der blev stille. Fuglen fløj herefter over mig og væk fra mig imens den sang, og jeg syntes at den virkede halvstor, altså drossel-/lærke-størrelse. Det bør dog holdes i mente at det er en mulighed at jeg har fejlbestemt størrelsen, og min beskrivelse af lyden kunne nok være bedre.

Nu når jeg hører fugle på nettet synes jeg at hedelærkens sang passer på hvad jeg husker at stemmen lød som, og jeg kan også se at hedelærker blev indtastet på dofbasen i går i samme område.

Kan det have været en anden fugl end hedelærke? Er der andre spurvefugle så tidligt på foråret der har denne sang hvor det går hurtigere og hurtigere?

Peter :-)

De senest indberettede arter i Naturbasen: