Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. juni 2013

Rhododendron tomentosum lignende...

Knudmosen, Herning - 5/6 2013

På en tur rundt i mosen stødte jeg på denne busk.

Mit kendskab til planter er generelt yderst begrænset, men det er ikke mange dage siden jeg læste Per Taudal Poulsens beretning fra Råbjerg Mose www.fugleognatur.dk...show_message

Den må have gjort et vist indtryk på mig, for jeg tænkte straks, at det da lignede Mose-Post!

Og ligner gør den. Og dufter stærkt. Og har ''brunt fløjl'' på undersiden af bladene.

Men da Mose-post jo officielt kun findes et sted i landet - som ikke er Knudmosen - så må det jo være noget i samme familie, tænkte jeg.

Vel hjemme gav jeg mig til at søge lidt på nettet, og de billeder jeg fandt, lignede meget den busk jeg havde set. Jeg havnede dog også på denne side www2.dmu.dk...data... - her nævnes det, at der i Knudmosen i 1995 blev fundet "2 individer af en Rhododendron tomentosum lignende art" og videre "Men planterne er mere bredbladede end typiske R. tomentosum og oprindelsen af planterne og deres taxonomiske status er endnu uklar."

Så det er jo nok en af de to buske jeg er ''faldet'' over :-)

Er de stadig ''Rhododendron tomentosum lignende'' eller er de siden blevet bestemt nærmere?


Foto: Henrik Dissing

De senest indberettede arter i Naturbasen: