Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. december 2013

Hvornår er arten Kat "vildtlevende"?

Er der tommelfingerregler for, hvornår man kan tillade sig at indberette arten Kat på Fugle&Natur? Dette er måske blevet diskuteret i flere gamle tråde?

Anledningen er, at jeg faldt over dette debatindlæg på den lokale hjemmeside for Lohals by: www.lohals.dk...2012.08.28-De-vil-aflive-vore-vildkatte-i-Lohals-paa-Langeland

Til min overraskelse er der i de senere år indberettet ikke så få obser af Kat til F&N: www.fugleognatur.dk/art2...

Umiddelbart ville jeg ellers have troet, at alle observationerne af plus/minus forvildet Kat i Danmark er så tvivlsomme, at de ikke burde kunne anderkendes i Naturdatabasen. For mon dog ikke sådan én alligevel holder til på et eller andet sted, hvor man fodrer den.

Så hvor vild skal en rigtig "vildtlevende" Kat være?

Det er måske helt op til observatøren at afgøre det?

hilsen fra HENRY


De senest indberettede arter i Naturbasen: