Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. marts 2012

Guldstjernetråden - til ære for en af de første forfra planter.

Jeg har gennem det sidste års tid fulgt med - og deltaget i forfratrådene med stor fornøjelse - så da jeg blev opfordret til at starte en ny tråd takkede jeg ja - mente nok, at jeg kunne klare den "svære" opgave - det bliver dog ikke let at komme efter Pers forrygende tråd med 1519 indlæg, og ca. 15.000 åbninger af tråden - ikke så ringe endda - er det ikke sådan, man siger.

Jeg vil også gerne sige tak herfra for de dejlige billeder og beretninger til alle - ingen nævnt - ingen glemt.

Og til dem der smugkigger derude - kom dog ud af skabet og deltag - men pas på - man kan blive afhængig.

Stafetten skal videregives den 30. april kl. 24,00.

Hvad er en tråd uden Per "Øksedal" som pennefører - og han har også denne gang indvilget i at påtage sig det kæmpe arbejde, der er at være pennefører - det skal du have mange tak for.

Det er jo en skøn tid vi går i møde - med forhåbentlig masser af udendørs aktiviteter - men jeg håber, at i alligevel vil kigge ind på tråden - og dele jeres dejlige billeder og oplevelser med os.

Måske der også kunne blive tid til et lille hestevæddeløb - hvem har flest "stutterier"

Eller som Henry antydede - hvem kan lave den flotteste forårsbuket med blomster fra naturen-

God vind derude - eller hvad man nu siger - og pas godt på jer selv og hinanden.

Tråden er hermed skudt i gang.

Kærlig hilsen

Ella Margrethe



Foto: Ella Margrethe Bang Harders

De senest indberettede arter i Naturbasen: