Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. oktober 2015

"The falling leaves" / Autumn leaves -Forfratråd.....

Indtil Forfratrådenes 6 års fødselsdag den 22. november er det mig en glæde at kunne præsentere denne tråd som afløser for Connys skønne tråd gennem de seneste par måneder. Sekretariatet har i øvrigt truffet aftale om ny tråd og ledende trådholder den 22.-11 på fødselsdagen. :-)

Alt er ved det gamle: -tangenterne sorte og hvide. Liflig musik, alskens svampe herunder Puppe-Snyltekøller ;-) ,berømte katte, bl.a. Olfert og Betterøv en smule kage,herunder hindbærsnitter, en blomst i ny og næ, fugle og fluer, .......observationer af besynderligheder, månebilleder, vi med hus og have, kartofler, sommerglæder, hudibras, fornemme billeder, herunder undervandsbilleder, digte , herunder lejlighedssange og vers, nyt derudefra, Grønland og Køge , vejrlig, lidt fodbold måske selvom AaB ligger stærkt underdrejet ,hund fra Horsens, TING og sager ,skibsfart, trælastindustrien, herunder skovbrug, cykling , moseglæder og mosekonger, bagværk, fra Fyn til Gedser, røde og grønne pralefarver .........

-----------

Tankerne går af og til tilbage til 2009 - det er jo for mange af os "lidt naturdagbogsagtigt" : Mange excursionberetninger med spektakulære grønne og røde fund krydret med stærk pral og fornemme billeder fra felten. Men også fra det nære: på matriklen/parcellen vises vi rundt. En del fund bliver bestemt her i trådene eller sendes videre til eksperter og specialister i Forum - Jovist !! - det faglige vægtes med stor ildhu - her er det en stor glæde at have Henry, vores faglige og sproglige ugle - Gerner i Køge har gennem tiderne sendt de flotteste skyller - "Jensens Frøhus" er berømt over det østlige Sjælland, især duerne og spurvene har stampladser. Gerner har i Køge og omegn kompetent følgeskab af Finn M og Leif . Man kan næsten tale om en "Køgebande" , selvom de af og til krydser klinger (i øvrigt til stor fornøjelse for landet som sådan ;-)) .....Den berømte Næstvedbande er lidt vingeskudt, dog træffes Frede i fuld spurt ude i skovene og beretter om skovens glæder. I Tappernøje har vi Conny fra første færd -det samme har vores sydligste repræsentant, fluefangeren Hans "På Spidsen" Lind - Fyn har i årevis været meget stærkt repræsenteret af Ella Margrethe !! - . Det sætter vi stor pris på.

Her må jeg indskyde , at "VI", naturligvis er Ældsterådet . Fra vore nordligste repræsentanter Kresten og Einar i Brøndersleverne og Naturpark THY´s godfather Knud samt Øksedal til Heden ved Karup, hvor Jørn og Hanne har huseret i årevis. Helt mod syd, hvor KalenderCarl (nogle husker KalenderTage)Per Tønder og Bodil -også skylleeksperter, orienterer fra Nordschleswig. Dernedefra også Lars Peter fra Bredebro. Fra Silkeborg dukker af og til Torbjørn op, ligesom Lise i Galten -svampene er i gode hænder. Fra de kanter også Jan i Randers , Jens i Hobro og Palle i Studstrup.... Fra Horsens PeterV og Ludvig.København er i tiden lidt underbemandet -dog holder Stig og lidt længere mod nord, Esbønderup Linda fanen højt. I sidste tråd glædelige gæsteoptrædender af Karenmarie fra Mors , Eva fra Vamdrup og Kristian fra Rødovre.

Sluttelig i Connys tråd dukkede Sylvia op :-)

------------

Der bydes som altid velkommen til alle andre interesserede - bare hop på Forfrakarrussellen . Alle er velkomne .

Sædelighedsudvalget og Redelighedsudvalget kontrollerer, at fup og fiduser afsløres og påtales .

Svampene er i fuld gang derude -snart dukker de første Tunger op - nu falmer skoven..... og mørket sænker sig... men :-)

Hjertelig velkommen til "The Falling leavesForfratråd" ....

:-) :-)

www.youtube.com/watch...


Foto: Per Taudal Poulsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: