Ant-loving cricket
Da jeg i går, 25. oktober, gik en tur ved Dybbølsbro, løftede jeg en løs flise, hvorunder der gemte sig en myrerede. Mellem myrerne og deres yngel var der en meget lille fårekylling på kun godt 3 mm, som jeg tog en del billeder af. Det burde dreje sig om arten Myrmecophilus acervorum, som er den mest udbredte og regelmæssigt forekommende Myrmecophilidae i Europa. Jeg har ikke noget bestemmelseslitteratur ved hånden, så jeg vil gerne høre om evt. forvekslingsmuligheder, inden jeg beder om en artsoprettelse af dette fascinerende dyr. Her er et billede af fårekyllingen (kan suppleres med flere) og et billede af en myre fra reden - muligvis Lasius niger? M. acervorum er kendt for at kunne leve sammen med mere end 20 forskellige myrearter en.wikipedia.org...Myrmecophilus_acervorum Vh Poul |