Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. oktober 2012

Den største dag indenfor dansk feltornitlogi EVER

D.21.oktober 2012 vil for tid og evighed stå som mærkedag for mange danske feltornitologer. Dagen i dag kan næsten umuligt blive overgået. Første banebrydende melding kom fra Christiansø i morges. En hold birdere har de sidste par dage opholdt sig på øen for at se den hypersjældne Manchurernattergal, der blev ringmærket i søndags. Fundet var blot det femte for Vestpalæarktis, så det var en flok tilfredse mennesker, der var klar til at tage færgen tilbage til Gudhjem her til formiddag. Sandelig om ringmærker Mikkel Lausten så ikke også piller en anden ny art for landet ud af nettet - en Oliven-skovdrossel (swainsons thrush). Olivenskovdrossel er en Nordamerikansk drossel, der kun enkelte gange er truffet på det europæiske kontinent. Der er en del fund fra de bristiske øer...men at den skulle dukke op i Østersø-regionen kom nok bag på de fleste.

Der skulle MEGET til at trumfe den fugl. Ikke desto mindre var det lige, hvad den evigt ihærdige Ole Zoltan gjorde lidt op ad formiddagen, da han fotograferede DKs første Tornhalesejler på Nord-Rømø. Tornhalesejler en drømmeart for alle, der går op i sjældne fugle. Arten er oven i at være superfed, en ekstremt sjælden asiatisk gæst i Europa.

Desværre forsvandt fuglen hurtigt mod nord og er ikke set siden.

Der er første gang nogensinde at der findes to nye arter for Danmark på selv samme dag. Desuden blev der i dag fundet Sort ibis ved Gedser og Blåstjert ved Hanstholm fyr.

Læs mere om dagens sensationer på netfugl.dk i aften.


De senest indberettede arter i Naturbasen: