Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. juli 2016
 

Mørk Pletvinge (Melitaea diamina)


>> Galleriet >> Mørk Pletvinge >> Takvingefamilien >> Sommerfugle >> Insekter


Foto/billede af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina)



Log på og giv karakter til dette billede | Brug af dette foto | Use of this photo




Tilføj en kommentar
Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 17:22

Ja, det er jo så de svenske hunner, der blev udsat i torsdags. Undertegnede så også én derude i går.

Mvh.,

Magnus

  

Kommentar fra Jørn Skeldahl d. 24-06-13 kl. 17:24

Javel. Troede, projektet var udsat..!

vh.

jørn

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 17:26

Hej Jørn,

Du kan skrive en mail til mig vedr. omstændighederne ved projektet.

Mvh.,

Magnus

 

Kommentar fra Kasper Nyberg d. 24-06-13 kl. 17:32

de pynter nu meget godt på engen derude
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 20:36

Man satte dem ud for en uge siden.

Jeg opfordre folk at holde sig væk fra kæret, for at de udsatte sommerfugle får fred til at etablere sig. Hvis jeg selv og andre med kikkert, kamera eller net, begynder at jagte de små sorte pletvinger igennem kæret, vil vi stresse sommerfuglene og vade vegetationen ned, og dermed forringe artens succes for at etablere sig.

 

Kommentar fra Jan Lindgaard Rasmussen d. 24-06-13 kl. 20:45

De får fred for mig...men deres efterkommere vil jeg gerne se en dag. VH Jan.
 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 20:54

Jeg er egentlig mere bekymret for Brenthis ino på lokaliteten. Den flyver de samme steder, som diamina. Og i modsætning til diamina, er den ikke udsat, hvorved den (in my opinion) er den af de to arter, der bør sættes mest hensyn til. Dette minder om historien med eghjorten...

Dyrene (10 hunner) blev udsat i torsdags Lars, hvilket ikke helt er en uge siden.

Mvh.,

Magnus

 

Kommentar fra Jan Lindgaard Rasmussen d. 24-06-13 kl. 20:57

Enig.
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 21:06

Hej Magnus, tak for oplysningen.

Men uanset hvad, skal vi holde os på stierne omkring lokaliteten, for Mørk Pletvinge kan være i fred.

 

Kommentar fra Emil Bjerregård d. 24-06-13 kl. 21:07

Jeg vil råde folk til at kigge fra stien. Jeg kender mosen særdeles godt, og man ser fint flere dyre fra stien. Jeg håber folk respektere dette. Det ville være dumt at gå ind i kæret og trampe foderplanter osv. ned, samt forstyrre arten.(og ino for den sags skyld!) Så med tålmodighed, kan man nok godt få set og måske fotografere et par diamina fra stien.

Håber folk lytter. Med håb om respekt!

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 21:08

Enig med Lars. Det gælder om at holde sig til stierne, hvorved de to arter ikke forstyrres for meget, og deres foderplanter ikke nedtrampes.
 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 21:10

Problemet er vel egentlig at hunnerne er få, og svære at opspore. Hvis folk ikke ser dem i morgen, bliver de rastløse, og begynder alligevel at lede i området. For når man nu alligevel er i nærheden...
 

Kommentar fra Emil Bjerregård d. 24-06-13 kl. 21:11

...så er det godt, der kommer nogen og holder øje med folk i morgen!
 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 21:23

Præcist hvem har fået den idé at udsætte mørke pletvinger? Og hvem har gennemført den? Bare sådan til historiebøgerne...
 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 21:26

Ja Lars, du må hygge dig derude i morgen
 

Kommentar fra Erik Rald d. 24-06-13 kl. 21:28

For mig er historiebøgerne yderst vigtige.
 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 21:31

Også for mig, Erik, også for mig. Men det her er vel endnu et naturprojekt, hvor man fokuserer på udførelsen og glemmer dokumentationen.
 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 21:32

Men under alle omstændigheder dør de jo nok ud igen - med mindre man naturligvis udsætter dem kontinuerligt, fordi de med vold & magt skal være på Nordsjælland.
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 21:36

Hej morten, har lige skrevet en mail, og forsøgt at ringe til dig lige nu!
 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 21:38

Lars, det behøver du såmænd ikke - jeg regner med, at så naturpolitisk vigtige sager naturligvis foregår i total åbenhed.
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 21:44

Hej Morten, jeg foretrækker at få en samtale med dig. For jeg orker ikke en laaaaang tråd her.
 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 21:47

Er du nu sikker på det, Lars? Jeg kan nemlig ikke holde på en hemmelighed
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 21:48

Ja Morten, det er jeg temmelig sikker på.
 

Kommentar fra John Vergo d. 24-06-13 kl. 21:50

Denne obs kan vel ikke betragtes som værende en normal obs, det er jo et indført dyr.
 

Kommentar fra Niels Aagaard d. 24-06-13 kl. 21:52

Det lyder jo vældig spændende; men der må gøres noget, så arten ikke forsvinder lige så stille igen.

Kunne man eventuelt ansætte nogle snese ringmærkere og sende dem derud til at fange og aflive så mange småfugle som muligt, så der ikke bliver for stort prædationstryk på larver og imagoer?

Og så vil jeg desuden foreslå, at man hver måned kører nogle læs: mange) tons læsket kalk ud og strø det overalt på biotopen for at modvirke den sure regn og den globale opvarmning iøvrigt.

Og naturligvis adgangsforbud for alle andre end ringmærkere og vognmænd (det læskede kalk, husker I ..).

------------------------------

Subsidiært kunne man måske også holde snitterne væk fra den slags aldeles sinssyge og håbløse udsætninger. Hvis arten er uddød, er der nok en årsag.

kh niels

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 21:54

Niels Aagaard:
 

Kommentar fra Emil Bjerregård d. 24-06-13 kl. 21:55

"Subsidiært kunne man måske også holde snitterne væk fra den slags aldeles sinssyge og håbløse udsætninger. Hvis arten er uddød, er der nok en årsag."

Vel talt Niels

 

Kommentar fra Emil Bjerregård d. 24-06-13 kl. 21:58

...og John har vel egentlig ret. I mine øjne, bliver der aldrig nogensinde tale om en reel indtastning, da den er udsat. Dog, i mine øjne, bør observationen her forblive, og dermed billedet, da debatten kan være nødvendig...
 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 22:04

Det er min klare holdning, at man for så vidt muligt skal undgå sådanne udsætninger. Især med individer der ikke engang er danske. Men når "skaden" er sket, må man så forsøge at køre projektet videre. Jeg ville nok have foretrukket, at man kreerede nye levesteder for dagsommerfugle (og naturligvis andre artsgrupper) og forsøgte at forbedre/bevare lokaliteter med sjældne ddagsommerfugle. Så måske er der kommet en god ting ud af dette projekt. En art som Engperlemorsommerfugl, der er akut truet, og kun findes en håndfuld steder på Sjælland og Bornholm, får tilført en anden art på en af sine lokaliteter. Den anden art kræver bl.a. slåning som pleje på sine lokaliteter, hvilket i længden kan gavne Engperlemorsommerfuglen. At bunkevis af mennesker der så vil se den anden art nedtramper lokaliteten i deres iver, er en anden sag,

Et andet problem melder sig, hvis Mørk Pletvinge bliver fundet på en anden lokalitet i umiddelbar nærhed. For er det så bare zoo-dyrene fra Sverige, der er dukket op på en ny lokalitet i nærheden, eller er det en oprindelig dansk bestand? Det vil ikke lige være til at finde ud af...

Mvh.,

Magnus

 

Kommentar fra Lars Jørgen Grønbjerg d. 24-06-13 kl. 22:05

Absurd historie !

Er der tale om en privat udsætning (hvilket vel næppe er lovligt uden dispensation ?!)

/LJ

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 22:07

Nåh ja, Engperlemorsommerfugl findes ikke kun på Bornholm og Sjælland, den har også et par bestande på Nordfyn. Men ikke meget længere, hvis der ikke gøres noget. I betragtning af, hvor almindelig arten var i f.eks. 50'erne, må Engperlemorsommerfugl betragtes som værende i uhyre tilbagegang.
 

Kommentar fra John Vergo d. 24-06-13 kl. 22:09

Jo Emil, men i div. databaser vil den fremstå til al evighed som værende registreret i DK 2013, men det er jo "fake" den er indført og sluppet løs
 

Kommentar fra Emil Bjerregård d. 24-06-13 kl. 22:13

Enig John...skal emnet diskuteres, bør det vel tages op i en tråd i stedet? Diamina bør hverken nu eller i fremtiden, registreres som obs fra disse lokaliteter.
 

Kommentar fra Inge Nagstrup d. 24-06-13 kl. 22:15

Altså, jeg bliver frygtelig nysgerrig efter at få en forklaring på, hvem der har besluttet at udsætte sommerfuglene? Hvorfor skal det være så hemmeligt?

Vh Inge

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 22:17

Hej Inge,

Det er af respekt for udsætterne, at deres navn ikke er meldt. Det er en autoriseret udsætning, i samarbejde med Allerød Kommune.

Mvh.,

Magnus

 

Kommentar fra Lars Bruun d. 24-06-13 kl. 22:21

Jeg er ellers ikke sommerfuglesamler, men her er jeg sgu fristet til at gå amok med nettet.
 

Kommentar fra Jens Søgaard Hansen d. 24-06-13 kl. 22:25

Det er vel næppe fremmende for en konstruktiv debat, at de nærmere omstændigheder omkring udsætningen holdes hemmelig?

Autoriseret udsætning? Hvad er en autoriseret udsætning og hvad er reglerne egentligt for udsætninger af ”uddøde” insekter i den Danske natur?

Uanset hvad man så ellers mener hver især om denne og lignende udsætninger, så er jeg sikker på vi er rigtig mange som er yderst interesseret i at høre nærmere.

Mvh. Jens

 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 22:32

Jens, der gælder ingen regler. Man må flytte rundt på hvad som helst, med mindre man overtræder fredninger (og dem er der ikke mange af), adgangsregler og den slags. Når det kommer til at hente svenske dyr, plejer Länsstyrelsen at skulle ind over, og det har de været her. De har generelt travlt i Sverige, for englænderne henter konstant nye arter "hjem"....

Projektet, hvis initiativtagere er Allan Bornø og Martin Bjerg, udspringer åbenbart af et målrettet høslætinitiativ, der bl.a. skal gavne engperlemor (hurra for det - der måtte man gerne være stoppet). Man har for en god ordens skyld fået Allerød Kommune med på idéen, men juridisk set er det vist ikke nødvendigt. Hvis jeg synes, at der mangler brun pletvinge i Nedergård Skov, kan jeg uden problemer hente den i Kollemorten Krat (som er statsejet).

Til de folk, der mener, at vi ikke skal sætte kryds på kortet: Bordet fanger. Eghjort bliver godkendt, og selvfølgelig kommer mørk pletvinge på listen. Det går fremragende med den truede biodiversitet.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 22:35

Hej rødder, vi kan være for eller imod udsætninger, og ævle i timevis. Men vi kan ikke være uenige i at tab af den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Og som biprodukt af pleje af div. vådenge i Nordsjælland mente folkene bag ved at der også er plads til en udsætning af en fornyligt forvundet dagsommerfugle art.

Meget af vådenge-plejen er at redde de arter planter og insekter der i forvejen lever der.

Jeg synes selv at de skal få lov til at fortælle om deres arbejde, da de selv bedst ved hvad der er sket osv. Vi andre som er på andenhold kender ikke hele historien.

 

Kommentar fra Kasper Nyberg d. 24-06-13 kl. 22:41

tja dyret kom bare mellem mig og de Ino jeg var ude at lede efter. jeg sletter gerne obs og billede hvis det er

mvh Kasper

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-06-13 kl. 22:41

Googlesøger man på "mørk pletvinge allerød",dukker der en del læsning op.
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 22:43

Hej Kasper, du må endelig ikke slette billede, dialogen er vigtig.
 

Kommentar fra Niels Aagaard d. 24-06-13 kl. 22:55

Nej Jesper, du skal bestemt ikke slette billedet, som i øvrigt er glimrende

Som Lars skriver er debatten vigtig, og hvis du sletter billedet, forsvinder alle indlæg vistnok også. (?)

Og det er desuden meget vigtigt at følge bestandene af alle faunaforfalskninger, når nu skaden er sket

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-06-13 kl. 22:57

Her link til Allerød kommune

"Strategi for biologisk mangfoldighed.

November 2009 (opdateret November 2010)

Der kan man læse på side 34 om Mørk Pletvinge; - se linket HER

 

Kommentar fra Kasper Nyberg d. 24-06-13 kl. 23:01

det ville da også ærgre mig.

det er nok heller ikke sidste gang en sådan udsætning sker.

 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 24-06-13 kl. 23:01

I øvrigt sjovt, at (er det Jan Fischer, der har skrevet den i øvrigt glimrende rapport?), at rapportens tolkning af Naturbeskyttelsesloven siger, at udsætninger af arter er en ændring af tilstanden. Den kan næppe være prøvet juridisk, eftersom arters forsvinden fra et areal, endog forsætligt, under ingen omstændigheder opfattes som en ændring af tilstanden.
 

Kommentar fra Kristian Graubæk d. 24-06-13 kl. 23:41

Jeg synes det er interessant, at der er denne debat omkring genindførsel af arter, der er uddøde i nyere tid.

Men jeg synes at der mangler noget nuancering og evt også et syn, fra en helt anden vinkel.

Det er ingen hemmelighed, at naturen går tilbage mange steder i DK. Men den går nu også frem nogle steder. Endda så meget frem, at der er egnede steder for sjældne og uddøde arter.

Hvorfor skal de så ikke bringes tilbage med menneskehjælp, nu hvor de ikke kan selv?

Det spørgsmål ser jeg ikke som et ønske om tivolisering af naturen.

Set af lyset af de sidst 1-4 generationer af land- og skovbrugsfolk var så (er) dygtige til at udnytte naturen, at den forsvandt/er ved at forsvinde fra os, vil jeg mene det er på sin plads, at vi hvor det er muligt, retter op på nogle af de skader der er forsaget.

Jeg tror godt at genudsætninger kan gå hånd i hånd med beskyttelse af den eksisterende gamle natur.

Vh Kristian.

hvilket burdet have gjort, at de sjældne arter selv kom tilbage

Det kan de bare ikke, fordi

 

Kommentar fra Klaus Jensen d. 24-06-13 kl. 23:43

Så længe man har en kommune ind over siden 2010 og det bliver fulgt op med en masse natur pleje kan jeg ikke have det store mod det. Men jeg er jo heller ikke biolog eller museumsinspektør.

Naturplejen kan vel kun gavne. Hvis den forsvinder igen, er det bevis for at lokaliteten ikke er god nok stand og kommunen må oppe sig noget mere og lære at der ikke er nogen lette omveje til forbedret biodiversitet.

vil tro den uddør igen alligevel. Hvis det kan gavne ino er det vel det bedste der kan komme ud af det, hvis man ellers fortsætter med naturplejen.

PR skal det nok give, måde den positive når en gammel art udsættes, og den negative den samme art uddør igen.

 

Kommentar fra Bo Skelmose d. 24-06-13 kl. 23:50

Det bliver ihvertfald spændende hvordan det kommer til at gå med eghjorten og pletvingen. Der gik jo unægtelig nogle år med udsætning af fisk, inden man fik taget fat ved nældens rod og restaureret vandløbene - bare nogenlunde - lad os håbe man har lært lidt....
 

Kommentar fra Martin Bjerg d. 24-06-13 kl. 23:58

Lige lidt kort.

Ja udsættelsen er foretaget af Allerød Kommune med alle tilladelser i orden fra dansk og svenske side. Desuden med råd fra enkelte af de på det område kloge englændere.

Udsættelsen bestod af bare ti dyr fra 5 forskellige Skånske lokaliteter udpeget af Länsstyrelsen i Skåne. De blev udsat torsdag aften blandt hvilende ino'er og spillende skovsnepper.

Som nævnt har Allan og jeg været indblandet i projektet, dog ikke som initiativ-tagere, men som konsulenter på det mere praktiske plan mht til transport, vurdering af bestandene i Sverige og sådan samt en beskrivelse af hvordan, hvornår osv.

Initiativet er mere eller mindre udelukkende kommet fra kommunens side, som har plejet den lille høeng de sidste tredive år med henblik på at skabe en rigtig varieret kalkeng ..... ja faktisk nærmest med en diamina-eng som forbillede. Så dyrene er ikke bare sluppet ud på en tilfældig mark, hvor de har fundet en baldrian.

Med hensyn til hemmeligholdelse osv, tror jeg måske ikke helt, at det er bevidst. Kommunen havde nok ikke helt, selvom jeg har pippet en del om presse og åbenhed, forestillet sig presset, F&N-trommerne osv. Der kommer nok snarest noget tekst ud, kunne jeg forestille mig. Men jeg tror bestemt ikke, det handler om overfladisk profilering og "se hvad vi har i vores grønne kommune"-holdning. Mere om enkeltpersoners fascination af naturtypen og de dertil bundne dyr .... og her er diamina jo lidt en juvel.

Succeskriteriet er jo i teorien diamina til evig tid på lokaliteterne, men man kan også lære meget af fiaskoen, som jo nok er mere sandsynlig. Mht zoodyr, så ja det er det jo, men det er der også så mange andre udsatte danske dyr der er.

Og "vi vil aldrig vide, om den kunne komme af sig selv"-problematikken, så tror jeg persomligt, at diamina nok er den sidste af de uddøde danske dagsommerfugle, som selv ville komme igen, grundet dens ekstreme lokalitetsbundethed og manglende trædesten fra de nærmeste bestande. Tilmed er de danske dagsommerfugle så velundersøgte, at ideen om uopdagede genuine danske bestande nok ikke er realistisk. Der kan lettere gemme sig 20 ulve i Danmark end 20 diamina, tror jeg.

Og ja vi kan diskutere til evig tid og vil gøre det, om vi skal rode os ud i noget sådant. Jeg har valgt at gøre det af to grunde.

Vigtigst har været udsigten til at kommunen (og måske SNS) vil poste penge i de plejen af en håndfuld af de bedste tilbageværende englokaliteter i Nordsjælland, som efter mange års degenerering igen er i bedring, til glæde for sjældne og truede planter og insekter. Her er jeg klar til at ofre min skepsis mod udsætningsprojekter og lade udsætningen af diamina være trækhest for at bevare noget smuk og vigtig natur.

Interessen for den politiske del af sagen, for at få indblik i samarbejdet og problemerne med samme over grænserne med svensken har også været et af mine personlig mål at få indblik.

En tillægsgevinst har været kontakt med nogle engagerede, kloge og naturinteresserede mennesker og ...... så havde jeg også glædet mig til denne første F&N-tråd Desværre har jeg været mere eller mindre netløs et stykke tid og vil være det de næsten 14 dage også.

Så nu kan I vælge at byde den velkommen eller sige gid fanden havde den og ønske den tilbage til dens svenske kær, hvor den fløj i sidste uge sammen med mængder af engblåfugl, brunligperlemorfugl, osv osv osv (som også forsvandt fra den tilgroende mose i Allerød i 80'erne )

Hygge

 

Kommentar fra Kim Petersen d. 25-06-13 kl. 00:44

Tillykke med den nye udsætning af Mørk Pletvinge, rart at se at der findes folk der entusiastisk sætter sådanne projekter i gang, der kræver en særlig indsats omkring naturpleje. Håber at projektet lykkes og at sommerfuglen vil etablerer sig på lokaliteten og måske spredes til nærliggende lokaliteter engang i fremtiden.

Skulle projektet mislykkes kan alle kritikkerne jo klappe i deres hænder, og hoverer: "Hvad sagde vi, det nytter jo alligevel ikke, den hører slet ikke hjemme her, naturplejen er spildte kræfter. Hvorfor skal vi spilde kræfterne på at bevare de arter som alligevel er på vej til at uddø, det er kun den naturlige udvikling, de er ikke levedygtige i den danske natur".

Skal vi have den natur som vi fortjener, eller skal vi have den natur ønsker ?.

 

Kommentar fra Oskar Liset Pryds Hansen d. 25-06-13 kl. 01:34

Nu kender jeg ikke til denne art, men ville det ikke give bedre mening at forbedre forholdene for den i Sverige? - Jeg ved godt at man så ikke kan sige at lige netop denne art findes inden for det mere eller mindre tilfældige areal ved navn Danmark, men det er vel heller ikke det det handler om når man vil prøve at forhindre en art i at uddø? Eller er det blevet til en konkurrence om hvilken nationalstat/kommune der kan have flest mere eller mindre isolerede og importerede populationer af så mange arter som muligt? Hvor findes den så i Sverige? - se linket HER - Måske det ville være en ide at skabe muligheden for et sammenhængende udbredelsesområde for arten først?

En, i andre sammenhænge, logisk arbejdsgang er først at stoppe ulykken, inden man henter hjælp. Altså hvad med at sikre de arter som nu en gang findes med alle midler? Eller er der gået taxameterordning i systemet så der kun kommer midler når en ny art dukker op?

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 25-06-13 kl. 05:35

Til Martin Bjerg;

Til Oskar, ang. at forsøge at sikre den biologiske mangfoldighed, det sker allerede. Læs det vedhæftede link til Allerød kommune; "Strategi for biologisk mangfoldighed. November 2009 (opdateret November 2010) som du kan se højere oppe i kommentar af Lars Andersen.

Og i Sverige er der flere projekter ang. Mørk Pletvinge/Sotnätfjäril: - se linket HER

Her den nærmeste lokalitet for Mørk Pletvinge i Skåne lige øst for Lund i Dalby: - se linket HER

Oskar det er unødvendige hentydninger du kommer med når du skriver; "Eller er der gået taxameterordning i systemet så der kun kommer midler når en ny art dukker op?"

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 25-06-13 kl. 05:43

Godmorgen rødder.

Martiny)

Oskar:

Nu må i hygge jer med morgenkaffen foran skærmen, jeg skal snart ud.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 25-06-13 kl. 05:44

Godmorgen rødder.

Martiny)

Oskar:

Nu må i hygge jer med morgenkaffen foran skærmen, jeg skal snart ud.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 25-06-13 kl. 05:46

Der sker en mystisk fejl, Ang. kommentar. I Martin skulle der ikke være en sur fjæs? Og den kom 3 gange?
 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 25-06-13 kl. 07:42

I forstår det ganske enkelt ikke. Hør nu her: Hvis Sjællands sommerfuglebestande gik frem, og alt var godt, ville det være et troværdigt tegn på, at naturen har fået det bedre. Lige nu rasler bestandene tilbage, og det er et troværdigt tegn på, at naturen har det ad h til. Det problem kan løses. Det er ikke let, men det er det problem, som skal løses!

Nu har man sat gang i noget værre mudder, og grunden til, at det bliver noget mudder, er den simple, at det vitterligt er noget mudder.

Det er naturspin. Det er doping. Men når alle lande omkring os gør det, giver det sig selv, at vi også måtte komme dertil. Flere bud på fikse idéer? Kom da endelig med dem.

 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 25-06-13 kl. 07:44

Lars, i øvrigt er det aldeles dårlig stil at vende fingeren nedad til Oskar, når et af argumenterne bag både eghjort og mørk pletvinge er øget opmærksomhed og dermed måske flere midler til naturbeskyttelse.
 

Kommentar fra Kristian Graubæk d. 25-06-13 kl. 09:23

Morten.

Nogen gange tror jeg, at du ikke har bemærket at de Sjællandske sommerfugle bestande er en del mere fragmenterede end de jydske.

Selvom at der herovre er rigtig fine områder, kommer dyrene ikke bare af sig selv. Der er simpelthen for langt imellem de eksisterende bestande.

En løsning, der dog er utopisk, er at male med den helt store pensel. Der hvor den rammer, skal byer og landbrug eksproprieres til natur.

En anden løsning er at lave natur hvor man kan, samt at beholde den natur der er. Når områderne er egnede, udsætter man de dyr der burde være der. Herunder f.eks. både odder, strandtudse og sommerfugle.

Husk på, at den natur både du og jeg holder af, er skabt af mennesker.

Hvorfor så kaste håndklædet i ringen, og lade naturen tabe?

Jeg vil ikke side med hænderne i skødet og se på de herlige naturområder jeg skaber, stå tomme for dyr der burde være der.

Hygge

 

Kommentar fra Kim Petersen d. 25-06-13 kl. 10:07

Alle vil gerne have mangfoldighed i naturen, en artsrig og varieret natur (biodiversitet). Men naturen er afhængig af hvordan vi mennesker bruger jord og vand. I tidligere tider brugte man driftformer, som understøttede er rig og varieret natur. Natur og mennesker levede i således i samspil og harmoni. De driftformer er historie nu.

Nutidens driftformer understøtter også en natur, men en natur der er fattigere end i tidligere tider.

Når man nu igen gerne vil have en rig og varieret natur, er man derfor nødt til at foretage nogle indgreb for at det kan lade sig gøre, naturpleje er blevet en nødvendighed for at bevare den ønskede natur. Men er det særlig "naturligt" - nej, det er en kunstig natur man får frem (eller bevarer), man kunne kalde det for museums-natur, hvis man er i humør til det.

Derfor fatter jeg ikke hvorfor nogle personer med "næb og klør" vil forsvare den form for natur (museums-naturen), men lige så ihærdigt søger at bekæmpe udsætninger af ønskede dyr i denne natur. Begge dele er dog lige kunstigt og unaturligt.

Men lad os da få den natur vi ønsker der skal være, (kunstig eller ej), gerne hjulpet på vej af både naturpleje og af de nødvendige udsætninger af de arter som hører hjemme i de naturtyper, man ønsker at bevare, (eller eventuelt kreere).

 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 25-06-13 kl. 13:40

Kristian, hvad du vil have er sådan set irrelevant. Det kan du med fuld ret få hjemme i din have Ude i naturen ser det anderledes ud - her skaber menneskets aktiviteter nogle rammer, som arterne helt naturligt fylder ud, uanset om det er på et overdrev, en højmose, en kultureng eller en vejkant. Arterne afspejler rammerne. Det er ægte, arterne fortæller en troværdig naturhistorie, og når man finder en cancellatus, er det en fed historie om sandmarker etc.

Når mørk pletvinge ikke findes på Sjælland afspejler det på aldeles autentisk vis, at Sjælland er noget lort til mørk pletvinge. Det bliver det ved med at være længe endnu, så længe man ikke prøver at løse det fundamentale problem, som er dårlige og alt for få levesteder. Det er aldeles fremragende, at man kæmper for ino - det er både relevant og aktuelt, og det er en kamp, som kan blive svær nok endda! Hvorfor man (bare fordi man har slået hø et par år) straks får idéen at udsætte diamina, mens selv så banale arter som hippothoe, semiargus og amanda kæmper for at holde skansen - ja, jeg kan ikke se det som udtryk for andet end desperation og almindelig utålmodighed.

Til udtrykket "at give arten en hjælpende hånd.." Hvordan er det lige, man hjælper en art ved at fjerne den fra sit oprindelige, velegnede levested og udsætte den til en uvis skæbne in the middle of nowhere?

 

Kommentar fra Michael S. Jensen d. 25-06-13 kl. 14:25

Hej gutter

I kan altså ikke bruge argumentet om, at de ikke kommer af sig selv, for det gør de.

Hvordan tror I, de er kommet til den lokalitet, de er hentet fra i Sverige?

For 6-7000 år siden havde vi kun ubetydelige mængder af sommerfugle i det hele taget. De er alle kommet af sig selv siden, fordi klimaet og habitaterne passer til dem.

Klimaet er stadig ok, men habitaterne lider. Genskab dem og genindvandringen vil ske af sig selv. Men nej, ikke fra den ene dag til den anden.

Til gengæld vil det være en øjeblikkelig hjælp til de trængte bestande, vi har, og som vi har en forpligtelse til at beskytte og bevare.

Mvh Michael

 

Kommentar fra Michael Stoltze d. 25-06-13 kl. 15:11

Hmmm - jeg bryder mig ikke om det her - og slet ikke, at det er foregået i det skjulte.

Hvorfor? Det mindste man kan forlange af evt. genintroduktioner (som jeg under helt specielle forhold ikke er afvisende overfor) er, at de foregår i fuld offentlighed.

 

Kommentar fra Kristian Graubæk d. 25-06-13 kl. 18:13

Du har ret med cancellatus. Jeg jublede jo for mig selv, da jeg ikke havde flere fingre at tælle æglæggende hunner på, og måtte til at bruge både den ene og den anden fod...

Men jeg har det også godt med at kigge på noget, som klarer sig selv efter at være hjulpet. Her skelner jeg ikke så hårdt imellem, om det er "min" skov jeg har fået hegnet og sat græsning på, "mit" overdrev jeg passer og plejer - se linket HER efter bedste evne eller om det er en sjælden sommerfugl, der er blevet flyttet til et velegnet område de kan leve på. Mht sommerfuglen, så er det også fordi, jeg fint kan accepterer, hvis de bare ikke vil leve der. Jeg vil ikke tvinge det igennem, vha masseudsætninger i 5-10 år.

sakset: "straks får idéen at udsætte diamina, mens selv så banale arter som hippothoe, semiargus og amanda kæmper for at holde skansen - ja, jeg kan ikke se det som udtryk for andet end desperation og almindelig utålmodighed. " Det kan du også have ret i, men jeg ser også de supplerende udsætninger som at tage problemet med nedbrud af metapopulationer på forhånd. Det er trods alt nemmere at begrænse en skade, end det er at starte forfra efter et sammenbrud.

sakset: "Til udtrykket "at give arten en hjælpende hånd.." Hvordan er det lige, man hjælper en art ved at fjerne den fra sit oprindelige, velegnede levested og udsætte den til en uvis skæbne in the middle of nowhere?"

Ved at vælge sine dyr med tålmodighed, almindelig indsamlingsfornuft samt evt opformering.

Hvis du ved at bestanden svinger fra år til år, så vent med at samle de hunner du skal bruge, til det år hvor der er rigtig god flyvning. Mere travl synes jeg ikke at jeg har.

Michael S. Jeg kan godt lide dit tidsperspektiv. Hvis vi er heldige, så har menneskeheden udryddet sig selv om allerede 500 år. Men lige nu og her, så vil gerne gøre hvad jeg kan.

Ciao

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 26-06-13 kl. 01:32

Undskyld Michael Stoltze og andre rødder, det har været total synligt dette projekt hele tiden! I sover bare i timen. Godnat herfra.

Så tag lige og slap af i stedet for at udstille at i sover i timen.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 26-06-13 kl. 01:53

I dag var jeg ude og overvåge arealet, hvor jeg også mødte biologen Kurt fra Allerød kommune, det er hans fortjeneste at arealet er plejet i de sidst 20 år.

Og det ser ud til at Mørk Pletvinge klare sig fint, på et tidspunkt kom der en hun flyvende forbi imellem de mange Engperlemorsommerfugle og satte sig 5 meter fra stien, jeg tog yderst forsigtig med 300 mm et enkelt dårlig billede på afstand, iagttog hunnen i et kvarter mere imens hun fløj undersøgende rundt i vegetationen. Derefter listede jeg baglæns væk derfra på stien.

 

Kommentar fra Kurt Borella d. 26-06-13 kl. 08:38

Det var voldsomt mange kommentarer,nuancerede og unuancerede, men forventeligt.

Martin Bjerg som sammen med Allan B. Clausen, er konsulent på projektet for Allerød Kommune, har sagt mange fornuftige ting om projektet allerede.

Måske kan jeg bidrage med lidt.

1. Projektet har hele tiden været fuldt synligt og sker i samarbejde med Naturstyrelsen og efter tilladelse fra Skåne Länsstyrelse. Meningen er at arten skal sættes ud på statens arealer senere.

2. Arealet hvor udsætning er sket, er naturplejet kontinuerligt siden 1985, aldrig gødet og med en meget fin kalkflora med orkideer og mere end 20 arter af star. Her findes rigelige mængder af diaminas værtsplante tvebo baldrian.

3. Arten har i Danmark altid været østlig og de Sjællandske bestande hang sammen med de Vestskånske, som stadig findes øst for Malmö.

4. Jeg er helt enig i, at det vigtigste naturplejearbejde kommunalt og på landsplan er at bevare de sjældne arter vi har tilbage, og pleje levesteder og landskaber målrettet for dem. Dernæst skal der plejes bredt, med høslæt og husdyrafgræsning, plukhugst mv. også hvor det er muligt inde i byerne, hvor græs nogle gange godt må blive højt.

Når så biotoperne er genoprettet med en eksklusiv flora mener jeg godt vi kan hjælpe arter, som diamina på vej, idet den er så svag og lokal en flyver, at det ikke er sansynligt at den kommer af egen kraft.

Den forsvandt fra kerneområdet i NØSjælland, fordi alle levesteder groede til over få årtier på grund af ophørt drift. Nu er mange af stederne ved at blive retableret til fordums glans og mange arter vil sikkert af sig selv komme over tidsrum, men i Allerød har vi altså valgt at hjælpe diamina på vej.

Forøvrigt mener jeg det er fuldstændig håbløst at skelne mellem hvad man må gøre i egne haver og så ude "i landskabet". Der er ikke forskel herpå, alt er mere eller mindre styret af private interesser, naturarealer omlægges, tilplantes eller gror til, og en have, f.eks. som min egen, er indrettet til flora og fauna med kalkstenssteppe, løveng, træer og buske til sommerfugle og her vrimler af liv. Arterne skelner ikke mellem haver og den omkringliggende natur. Et eksempel herpå er de berømte Gotlandske løvenge som blev nusset og passet som den fineste park og som i dag rummer en flora og fauna uden sidestykke i Norden.

Vi accepterer (dog med protest) at naturen er blevet forarmet ved mennesket, men har svært ved at acceptere at naturen kan blive beriget ved en aktiv indsats.

Prøv at tænke på at floraen i gamle dage blev spredt ved at bonden kørte med høvognen og høstede og hentede vegetation fra sine mange spredte arealer. Alt det frø der raslede af i bunden af vogne blev spredt på den rute han kørte. Sådan.

Forøvrigt skaljeg lige erindre om at der ikke er offentlig adgang til mosen som er privatejet. Der er ingen der uden tilladelse må færdes på engene, heller ikke fotografer. Alt færdsel må kun ske på det offentlige stinet.

 

Kommentar fra Morten DD Hansen d. 26-06-13 kl. 11:05

Kurt, jeg er glad for, at du svarer, men det principielle er altså noget pangelværk. Det er et vilkår, at vi skaber rammer for naturen, men hidtil har arterne kunnet svare for sig selv. Enten indvandrede de, eller også forsvandt de. Alt det med, at høengene er kulturbetingede, og at man har flyttet rundt på arterne, bevidst eller ubevidst, er jo kendt stof. Det er slet ikke dér, hunden ligger begravet.

Hunden ligger begravet dér, at I flytter rundt på enkeltarter, fordi I tilfældigvis godt kan lide dagsommerfugle, mariehøneedderkopper, whatever. Det handler altid om sjove, karismatiske arter, aldrig om sorte løbebiller, som ingen kan kende. Det er popbiologi, som kompromitterer den seriøse indsats, som du og rigtig mange andre ellers laver i den danske natur. I har nogle pissegode løvenge i Nordsjælland - de kan sikkert blive endnu bedre, de kan blive endnu flere, og hvis alt går vel, går bestandene af de tilbageværende sommerfugle frem. At man mistede diamina er sur røv, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Måske kan man bilde befolkningen hvad som helst med positive pressemeddelelser, men i mine øjne har den ingen værdi overhovedet.

Dansk naturforvaltning bør sigte langt. Den bør sigte mod at skabe rammer, som tilgodeser de mange specialiserede dyr, planter og svampe, som trods alt er tilbage. Det er en gigantisk udfordring, og der kan let komme støj på linjen.

 

Kommentar fra Lars Bruun d. 26-06-13 kl. 11:22

Jep. Jeg kan godt forstå, at private kan få lyst til det (jeg har selv været fristet mange gange tidligere), og hvis det er små, private initiativer vil jeg stadig synes, det er en dårlig ide, men skaden består i så fald primært i, at vi bliver dummere og laver støj.

Den store fare, jeg ser i dette projekt og med eghjorten, er, at vi ved at acceptere dem holder op med at stille høje forventninger til fagligheden i den faglige analyse og prioritering i vores offentlige forvaltning. Jo mere, vi begrunder med "vi synes" og "det kunne være sjovt/pænt" eller "der mangler art x", desto mere subjektiv bliver forvaltningen, og desto større skepsis vil forvaltningen blive mødt med, når det begynder at koste restriktioner for 3. mand. Vi skal bruge skatteborgernes penge så rationelt som muligt, så vi ikke bare farer ud med fikse ideer, der er populære på kort sigt, men faktisk kan godtgøre, at vi løser de mest presserende problemer først.

Naturbeskyttelse risikerer at blive opfattet som noget, vi gør for sjov, og det må aldrig-aldrig-aldrig ske. Derfor min ildhu.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 26-06-13 kl. 11:54

Undskyld Morten, støjen på linjen? Det klarer du ganske fint.

 

Kommentar fra Kurt Borella d. 26-06-13 kl. 14:23

Til Morten DD og andre skeptikere:

Jeg er også selv skeptisk til projektet, og for at gentage mig selv, må denne udsætning ikke skygge for den langsigtede naturplejeindsats i kommuner og på landsplan.

For øvrigt Morten slynger du om dig med ord jeg ikke kender:Pangelværk, hvad betyder det (sikkert ikke noget positivt)

Men du har da en god pointe i at det er popbiologi, til syvende og sidst er det jo for vores egen fornøjelses skyld at vi kaster os over noget natur og nogle arter som vi synes er sjove og interessante.

Jeg vil så kaste spørgsmålet ud i debatkredsen: Hvad med den europæiske bison: Er det ikke meget rart at den kunne sættes ud i Bialowieza efter at være skudt væk i 1921 (og kun fandtes i få eks. i zoo), hvad med de røde glenter og havørnen i Skåne,som måtte fodres med slagteriaffald for at ikke trække væk om vinteren og blive giftfri, hvad med Vandrefalkene i Sverige som blev fodret i store isolerede bure, førend de blev sluppet ud, meget mere kan nævnes, men de nævnte arter bidrager vel til bio-mangfoldigheden i dag og persosnligt synes jeg det er tilfredsstillende at se disse dyr i vore landskaber i dag.

I pressemeddelelser gælder det om at være ærlig og præcis. Og hvis politikerne på baggrund af udsætningen bevilger flere midler til praktisk målrettet naturpleje er det en god afledt gevinst.

"Dansk Naturforvaltning bør sigte langt" er jo en flot gratis sætning som ingen kan være uenig i, det er blot urealistisk tænkning og vil desværre aldrig ske i Danmark, dertil er der for mange interesser i dette land.

Fokus på dagsommerfugle har den sidegevinst, at du redder mange andre arter som er afhængige af gammelt kulturlandskab, men i skeptikere har da ret i at der er noget personligt i, hvilke organismer man gider gøre en særlig indsats for.

I laver så særlige fokusgrupper for sorte løbebiller og andet, så er vi da nået lidt længere.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 29-06-13 kl. 18:07

Nu er det kommet i Lokalavisen, "Sjælden sommerfugl sat ud i Nordsjælland efter 31 års fravær i Danmark; - se linket HER

Så antydninger om at det holdes hemmeligt? De er bare lidt bagefter.

 

Kommentar fra Jørgen Munck d. 29-06-13 kl. 23:07

Med henvisning til det seneste link, kan man undre sig over at de Svenske sommerfugle-biotopforvaltere er så karrige med indsamling og eksport af sommerfugle og kun vil udlevere 10 på 5 lokaliteter, når enhver Dansk sommerfuglesamler(forsker efter egen mening), VED at indsamling INGEN BETYDNING HAR OVERHOVEDET og det på trods af, at vi har mistet masser af arter imod sætning til hinsidans, de ved da heller ikke noget de Svenske amatører.

Mvh.

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 29-06-13 kl. 23:13

I dette tilfælde er det kun hunner, det drejer sig om. På en given lokalitet vil der altid være mange flere hunner, end hanner. Så hvis en sommerfuglesamler tager ud på en svensk lokalitet for arten, og indsamler 5 individer, vil der (statistisk) kun være én hun iblandt dem, hvis nogen overhovedet (ud af 5). Og nu er det jo sådan, at hunnerne er det vigtigste af de to køn, blandt insekter.

Magnus

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 30-06-13 kl. 07:33

Hej Jørgen, din udtalelse om samlere/forskere skriver: "At indsamling ingen betydning har overhovedet"? Det er en udtalelse som måske er lidt provokerende, men ellers en udtalelse der står for egen regning. Den dækker ikke for de fleste samlere/forskere.

I de entomologiske foreninger, er samlere udemærkede godt klar over at indsamling af insekter fra individs fattige populationer, godt kan påvirke bestanden i negativ retning. Der er vedtægter og etiske regler om hvordan man laver indsamling;

Og til Magnus, jeg tror du kom til at skrive; På en given lokalitet vil der altid være mange flere hunner end hanner, du mener nok omvendt gætter jeg på?

 

Kommentar fra Bo Stephensen d. 30-06-13 kl. 08:07

Man bør skabe de rette rammevilkår for den eksisterende natur, det er et hårdt og langt træk. Men man ender i en naturforvaltningsmæssig sump, når man hiver udsætningskortet frem. En udsætning har ingen videnskabelige værdi og hvordan rødlister man lige et sådan kræ. Man skal jo ikke lave naturpleje udfra en udsæt bestand, i nogle tilfælde kan det måske gå ud over de hjemmehørende arter.

Det kan jo heller ikke passe at kommunerne og naturstyrelsen kun vil poste penge i et sådan projekt, hvis der sker en udsætning af et eller andet.

Magien og værdien af en eng forsvinder ved en sådan udsætning selvom den kan indeholde andre fine arter.

Hvis nu det bliver en succeshistorie, så kan man jo begynde med andre artsgrupper nogle orkidéer eller andre planter.

Så en kunstigt udsat Mørk Pletvinge vil være et irriterende element, som vil forstyrre helhedsindtrykket på den pågældende biotop. Må der komme en masse edderkoppespind, der kan rydde op og væk med alt denne politiske spind.

Det er åbenbart blevet politisk ukorrekt at støtte op om at bevare ægtheden i biodiversiteten. Det er nok fordi den er får de få og politikerne dyrker majoriteten.

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 30-06-13 kl. 15:12

Hej Lars,

Ja, det skulle have været omvendt.

Magnus

 

Kommentar fra Bo Stephensen d. 30-06-13 kl. 17:34

Det er ret uforståeligt, at man i flere entomologiske foreninger åbenbart er med på denne dille med udsætninger. Så vidt jeg ved blåstemplede entomologisk forening også Eghjorten.

Men i grunden mangler der nok en politik på dette felt i flere insektforeninger. Så bliver det lidt til venstre og lidt til højre.

Men man sætter en lavine igang. Det er naivt at tro, at fordi man udsætter så vil man pleje noget mere nærmest overalt.

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 30-06-13 kl. 17:39

Hej Bo,

Hvordan har du fået dette indtryk? Den eneste rigtige entomolog (jeg har snakket med) som var med på disse udsætninger, er Martin (som jo også er direkte involveret i projektet). <b>Alle</b> andre har være imod.

Magnus

 

Kommentar fra Bo Stephensen d. 30-06-13 kl. 17:55

Jamen entomologisk forening var så vidt jeg ved ikke imod udsætningen af Eghjorten. Jeg ved ikke hvordan de forholder sig til Mørk Pletvinge.

Det lader heller ikke til at formanden for de fynske entomologer Kristian Graubæk er imod denne udsætning, eller også tager jeg fejl. Men som sagt så tror jeg der mangler en politik i de lokale entomologiske foreninger på dette område sådan generelt.

 

Kommentar fra Klaus Hermansen d. 30-06-13 kl. 17:57

Det må være fint for "twitchere", at der bliver udsat en hel masse arter, de kan køre efter og krydse af.

Nå spøg til side, så er udsætninger også genforueringer af økosystemer. Vi ved heller ikke hvordan områderne for fx diamina i DK var - dengang den levede her - da ingen forskede i sommerfugle og deres økologiske behov før ca. 1980. Der sker højest sandsynligt det, at arten forsvinder af sig selv igen (="uddør").

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 30-06-13 kl. 18:06

Hej igen,

Kristian repræsenterer Fynske Entomologer, men fordi han siger god for udsætninger, behøver resten af medlemmerne i fynboforeningen ikke nødvendigvis at gøre det. Så vidt jeg er orienteret, har Dansk Entomologisk Forening, eller de sammensluttede foreninger under den ikke udtalt sig konkret på noget tidspunkt i denne sag, eller med eghjortene. I min egen forening, Lepidopterologisk Forening, er projektet dog meget nedstemt. I hvert fald blandt stort set alle, jeg har snakket med.

I øvrigt Klaus, nåede du ikke at se den i Danmark, før den forsvandt?

Magnus

 

Kommentar fra Michael Stoltze d. 01-07-13 kl. 16:46

Det er ikke i orden, at der først for alvor bliver skrevet om "projekt mørk pletvinge" efter udsætningen - heller ikke selv om Lars Andersen har vidst det længe...

Læs evt. dette debaindlæg: - se linket HER

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 01-07-13 kl. 20:33

I dag kom nyheden så i TV2 Lorry.
 

Kommentar fra Bo Stephensen d. 06-07-13 kl. 15:23

Den 4/7-13 havde Berlingske Tidende en fin artikel om denne art og en hvis herre ved navn Morten D. D. Hansen. Det var herregodt fra tante berlinger.

Hvor er alle de andre medierne henne ?.

 

Kommentar fra Hans Øllgaard d. 14-07-13 kl. 18:49

Hvert år ser jeg efter arcania her i Hald Egeskov og Gårsdal Krat (hvor jeg selv så den i mængde 1961-62, og igen i begyndelsen af 70erne (lidt færre)).

Jeg har ikke kunnet se nogen forringelse af biotoperne siden dengang, men det har sommerfuglen åbenbart kunnet, for den er væk nu, - altså er artens livsmuligheder blevet forringet. Hvis man nu genudsætter arten, er dens tilstedeværelse ikke tegn på forbedret naturkvalitet, og et fund af arten burde rangere på niveau med fx. en haveplante, - og hvis den formerer sig - som en forvildet haveplante.

Hvordan det går med diamina og dens muligt forbedrede livsvilkår på Sjælland, vil jo vise sig i de kommende år. Man bruger diamina til at afprøve, om det er lykkedes at genskabe tidligere tids tilstand. Hvis den forsvinder igen, så er den potte ude.

Hvis den finder sig tilrette igen, er der da ikke noget galt i det, med mindre den tidligere danske og den nuværende skånske bestands dna ikke er helt ens. Har man undersøgt det, før man skred til handling ?

Isolerede bestande har det med at mutere mere el. mindre med tiden. F.eks. er de danske Ugrenet Edderkopurt genetisk lidt forskellige fra de skånske.

Måske gælder det også diamina -

Hilsen, Hans

 

Kommentar fra Hans Øllgaard d. 14-07-13 kl. 18:49

Hvert år ser jeg efter arcania her i Hald Egeskov og Gårsdal Krat (hvor jeg selv så den i mængde 1961-62, og igen i begyndelsen af 70erne (lidt færre)).

Jeg har ikke kunnet se nogen forringelse af biotoperne siden dengang, men det har sommerfuglen åbenbart kunnet, for den er væk nu, - altså er artens livsmuligheder blevet forringet. Hvis man nu genudsætter arten, er dens tilstedeværelse ikke tegn på forbedret naturkvalitet, og et fund af arten burde rangere på niveau med fx. en haveplante, - og hvis den formerer sig - som en forvildet haveplante.

Hvordan det går med diamina og dens muligt forbedrede livsvilkår på Sjælland, vil jo vise sig i de kommende år. Man bruger diamina til at afprøve, om det er lykkedes at genskabe tidligere tids tilstand. Hvis den forsvinder igen, så er den potte ude.

Hvis den finder sig tilrette igen, er der da ikke noget galt i det, med mindre den tidligere danske og den nuværende skånske bestands dna ikke er helt ens. Har man undersøgt det, før man skred til handling ?

Isolerede bestande har det med at mutere mere el. mindre med tiden. F.eks. er de danske Ugrenet Edderkopurt genetisk lidt forskellige fra de skånske.

Måske gælder det også diamina -

Hilsen, Hans

 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 14-07-13 kl. 19:01

Hej Hans,

Må jeg foreslå, at du melder dine fund af arcania?

Jeg har i øvrigt lige siddet og indtastet bunkevis af diamina-fund fra den gamle ADD-database, her på F&N. Så har man en mulighed for at danne et indtryk over artens tidligere danske udbredelse - se linket HER

Magnus

 

Kommentar fra Erik Thomsen d. 16-07-13 kl. 22:23

Interessant at Mogens Holmen havde den på Bornholm i 2007 ?
 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 16-07-13 kl. 22:34

Det var nu ikke Mogens Holmen. Jeg (og en del andre) har ikke særligt meget tiltro til observationen. - se linket HER

Magnus

 

Kommentar fra Jan Lindgaard Rasmussen d. 16-07-13 kl. 22:47

Der er tilsyneladende taget belæg...skulle det stamme et andet sted fra, eller er belægget fejlbestemt? VH Jan.
 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-07-13 kl. 16:07

Magnus, jeg kan se du ikke har rettet din omtale af fund er tvivlsom efter vores samtale i tlf. i går aftes!

Det omtalte fund af Mørk pletvinge på Bornholm er god nok: - se linket HER

At kalde fundet tvivlsom? Er at bringe finder i miskredit, lad vær med det! Især når i ikke kender omstændigheder ved fundet.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-07-13 kl. 16:07

Magnus, jeg kan se du ikke har rettet din omtale af fund er tvivlsom efter vores samtale i tlf. i går aftes!

Det omtalte fund af Mørk pletvinge på Bornholm er god nok: - se linket HER

At kalde fundet tvivlsom? Er at bringe finder i miskredit, lad vær med det! Især når i ikke kender omstændigheder ved fundet.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-07-13 kl. 16:57

Hej Magnus du kan passende skrive en mail, og høre om fundet af Per Skarin, og en undskyldning vil ikke være af vejen; - se linket HER

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-07-13 kl. 17:03

Til Jan Lindgaard Rasmussen, dyret blev vist til et møde i Lepidopterologisk Forening, hvor bla. jeg var med til at verificere fundet, for der var tvivl om det var en Mørk Pletvinge eller en Brun Pletvinge?: - se linket HER
 

Kommentar fra Magnus Vest Hebsgaard d. 24-07-13 kl. 17:14

Hej Lars,

Jeg har arbejdet det meste af dagen, og stort set været uden internet resten af tiden, såvel som i går. I det hele taget skal jeg slet ikke stå til regnskab for, hvorfor jeg først kommenterer/uddyber mit indlæg nu. Din "thumb-down" opfatter jeg som aldeles provokerende.

Men jo, for god ordens skyld: min kommentar mht. det bornholmske diamina-fund kan godt misforstås. Når jeg bemærker at det er "tvivlsomt" hentyder jeg ikke til fundomstændighederne, der (som jeg har forstået det) er i orden, men eksemplarets tilstedeværelse i Ekkodalen på Bornholm. Det virker simpelthen for underligt, at en lille mellemeuropæisk/sydeuropæisk bjergform af arten skulle dukke på Bornholm, meget langt fra de nærmeste bestande. Især fordi arten er meget stedbunden, og fordi der aldrig er observeret/dokumenteret træk af den. Så enten er det en blind passager (som på meget underlig vis er dukket op i Ekkodalen) eller en decideret udsætning af (måske) hjemmeopdræt.

Magnus

 

Kommentar fra Martin Bjerg d. 24-07-13 kl. 17:46

Ja det er et underligt sted for en alternativ diamina der i Ekkodalen. Men jeg har set dyret live (altså dødt) og talt med Skarin om den. Jeg tror bestemt på, at han har fanget den, hvor han siger.

Om det så er som Magnus foreslår en sydeuropæer, tja, synes egentlig de sydeuropæiske plejer at være meget lyse, og den fra Ekkodalen er nærmest formørket.

Ydermere synes jeg altid, den har lignet en lettere formørket britomartis

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 24-07-13 kl. 18:21

Magnus, nu skal vi to ikke blive uvenner, det er livet for kort til.

Men du er selv uden om det, når du skriver at du ikke har særlig tiltro til fundet, + en del andre?

Så tyg lige på den, vi kan alle skrive en bøf engang imellem. Jeg er heller ikke mr. perfect.

Stedbundne arter er dukket op de underligste steder. Se bare import af hø til USA fra Europa, det bragte Stregbredpande derover: - se linket HER

Måske er det samme sket her i dette tilfælde?

 

Kommentar fra Kristian Graubæk d. 24-07-13 kl. 19:34

Kære Bo Stephensen

Jeg har såmænd udtryk min egen mening om sagen. Når jeg skriver på vegne af Fynske Entomologer, gør jeg tydeligt opmærksom på dette.

vh Kristian,.

 

Kommentar fra Jan Lindgaard Rasmussen d. 26-07-13 kl. 22:54

Hey Lars, that's cool in the gang. Jeg var blot nysgerrig. VH Jan.
 

Kommentar fra Martin Bjerg d. 04-06-14 kl. 19:06

Var lige derude i dag. 7 diamina fløj rundt i halvskyet vejr. Så år 1 er lykkedes, og lokaliteten har i hvert fald på kort sigt vist sig egnet. Om man så kan lide kommunens forsøg eller ej. Tja det kan vi jo altid diskutere. Genlæs resten af kommentarerne eller ej.

Huske hvis i besøger stedet, at der er "adgangsforbud" i de centrale dele af kæret; ikke så meget for diaminas skyld men for de meget sårbare kærsamfund. Arten kan godt ses fint med kikkert fra stien. Flere af dyrene fløj på tilgrænsende højtvoksende arealer.

 

Kommentar fra Lars Andersen d. 04-06-14 kl. 19:34

En alletiders nyhed Martin. Så er projektet kørende.

Stort tillykke herfra.

 




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator