Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan  Sørensen
    Foto: Jan Sørensen
  • Fotograf: Annette  Faxholm
    Foto: Annette Faxholm
  • Fotograf: Kevin Clausen
    Foto: Kevin Clausen

Kendetegn

: Hele svampen kan blive 30 cm. høj eller mere.

Hatten er først næsten cylinderformet, men bliver senere nærmest klokkeformet; den er tør og skællet, i hovedsagen hvid, men ofte med læderbrun midte. Skællene er af farve som baggrunden, evt. en anelse mørkere.

Stokken er 5-25 x 1-2,4 cm, hvid cylindrisk og glat.

Lamellerne er først hvide, men bliver efterhånden sorte-mørkebrune. Hele svampen har en sprød, blød og ret skør struktur.

Når Stor Parykhat bliver ældre, flyder hatten hen til en sort, blækagtig væske (heraf det tidligere navn: Stor Paryk-blækhat), der indeholder svampens sporer.

Stor Parykhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn M. Hansen

Variation

: Der er en betydelig variation i frugtlegemernes størrelse og yppighed; størst bliver de på næringsrige, soleksponerede steder, f.eks. langs veje.

Forveksling

: Stor Parykhat kan næppe forveksles med andre danske svampe. Ifølge Funga Nordica findes en mindre art: C. sterquilinus på gødning og rådnende planteaffald, men er sjælden i Danmark.

Gul Furehat ligner en lille udgave af Stor Parykhat, blot er den gul i alle dele.

Skade-Blækhat kan ligne som helt ung, men afslører sig ved sin ubehagelige lugt af "dårlig ånde" (skatol) eller "gammelt pålæg, der forlængst har overskredet sidste salgsdato".

Udbredelse

: Stor Parykhat er meget almindelig på egnede voksesteder landet over.
Stor Parykhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Svampen er fremme fra ultimo juli - november afhængig af vejrets fugtighed og forekomsten af nattefrost. Den kan ses fremme helt hen i januar-februar i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Parykhat baseret på Naturbasens observationer:
Stor Parykhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Parykhat - månedlig fordeling

Biologi

: Svampen er saprotrof, d.v.s. lever af at nedbryde dødt plantemateriale, og danner ikke mykorrhiza.

Det danske navn hentyder til de store,hvide skæl på hatten, som kan give mindelser om en gammeldags paryk, som dommere og embedsfolk m.fl. bar i 1700-tallet.

Stor Parykhat er spiselig og har en mild svampesmag. Kan steges, men ikke opbevares i køleskab ret længe.

Slægten Parykhat har gennem molekylærbiologiske undersøgelser vist sig at være tæt beslægtet med champignoner, og er derfor flyttet væk fra de andre blækhatte over i Champignonfamilien. - "Blækning" af modne frugtlegemer må således være udviklet flere gange i evolutionen. Tidligere kaldtes svampen Paryk-Blækhat.

Resten af blækhattene, som Stor Parykhat tidligere delte slægt og familie med, er nu anbragt i Mørkhatfamilien (Psathyrellaceae) og er delt ud på flere slægter: Coprinellus, Coprinopsis og Parasola.

Levested

: Næringsrige steder, langs veje, på ruderater, i haver, parker etc. - og ofte i mængde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal Fakta 2004, ISBN 87-02-02911-1

Funga Nordica (redaktør Jan Vesterholt, mange forfattere, udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde, ISBN: 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: