Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent-Ole Ludvigsen
    Foto: Bent-Ole Ludvigsen
  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Kendetegn

: Vigtige kendetegn:

En stor, kraftig svamp med gyldengule farver og stok, som ofte er delvis stribet-året under ringen. Ringen er hængende, grynet på undersiden, bred og anseelig. På jord.

Hatten bliver indtil 15 cm. bred; den er tør og lyst mat gulbrun og med en melet overflade.

Stokken er gulbrun, 6-20 x 1-3,5 cm., ofte lidt kølleformet og med en bred, hængende ring af hattens farve; under ringen kan man i reglen se bælter med riller eller striber, som dog kan være svære at erkende på ældre eksemplarer.

Svampen har en tydelige lugt af blåsyre (eller "bittermandelolie", omtrent som hos Hæg); lugten kan dog være svær at erkende hos ældre eksemplarer.

Gyldenhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Forveksling

: Gyldenhat er en karakteristisk svamp, som næppe kan forveksles med andre arter. Fibret Flammehat har noget lignende farver og dimensioner, og også en veludviklet ring, der er glat på undersiden; men den har fibret hat og gror på dødt løvtræ. Plettet Flammehat har meget mindre dimensioner og gror på dødt nåletræ.

Udbredelse

: Den er udbredt over det meste af landet, men er forholdsvis sjælden, og optræder i reglen ikke i større antal.
Gyldenhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ultimo september-primo november, ofte ret sent på sæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Gyldenhat baseret på Naturbasens observationer:
Gyldenhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gyldenhat - månedlig fordeling

Biologi

: En saprofyt, ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantemateriale i jorden.

Den har ingen interesse som spisesvamp og bør også undgås p.g.a. det store blåsyreindhold, der dog forsvinder ved opvarmning.

Levested

: På gerne lidt fugtig, humusrig og ret næringsrig bund i parker, haver og skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: