Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. januar 2017
 

Agaricomycetes (Agaricomycetes)





Klassebeskrivelse

Agaricomycetes svarer omtrent til, hvad der før kaldtes homobasidiomycetes , men med inkludering Auriculariales (Judasøre m.v.) and Sebacinales (talgsvampe).
Den tidligere skelnen mellem Gasteromycetes (støvbolde) og Agaricomycetes (forstået som lamelsvampe inklusive rørhatte m.v .) holder ikke længere, Gasteromycetes har vist sig ikke at være en naturlig gruppe. I moderne klassifikation er de støvboldlignende svampe i den tidligere familie Lycoperdiales blevet delt mellem ordenen Agaricales og Phallales (stinksvampe m.v.)
Klassen medlemmer danner næsten alle frugtlegemer, der varierer mellem få mm. og ca. 1 meter i diameter for visse store poresvampe. Jordens største biologiske organisme tredimentionelt forstået formodes at være en honningsvampe (Armillaria gallica), hvis mycelium dækker ca. 15 ha og med en formodet alder på ca. 1500 år.
Næsten alle arter er landlevende, men der dog enkelte vandlevende. Mange arter lever af at nedbryde dødt organisk (især vegetabilsk) materiale, men et stort antal er mykorrhizasvampe, der lever i samliv med karplanter og i et gensidigt afhængighedsforhold med disse. Her er de mange ektomykorrhizadannere vigtige: rørhatte, skørhatte, mælkehatte, fluesvampe, slørhatte o.s.v. Ikke få arter er parasitiske på især planter, men undertiden også på dyr eller andre svampe.
Både kønnet og ukønnet formering er almindelig. Ved den kønnede formering spirer en spore til et 1-kernet mycelium (N kromosomer); hvis dette i sin vækst møder et andet 1-kernet mycelium af rette type, kan de forene sig og vokse videre til et 2-kernet mycelium, som på et tidspunkt kan danne frugtlegemer, som er det de fleste mennesker forbinder med svampe. Der sker ingen sammensmeltning af de 2 kerner og ingen reduktionsdeling m.v., men 2-kerne-myceliet kan som sagt danne frugtlegemer, hvor der sker reduktionsdeling med eftefølgende sporedannelse i lameller, rør, på hymenier (glatte, ret ustrukturerede sporedannende flader) m.v.2N-stadiet, som er det, der fylder mest hos de fleste andre kønnede organismer, er altså ganske kortvarigt her, og 2-kernestadiet er det, der varer det meste af organismens liv. N-stadiet er i reglen også kortvarigt, men ukønnede mycelier spiret fra N-sporer kan formentlig leve et stykke tid i jorden, indtil de finder den udvalgte: et passsende, andet N-mycelium.

Hos dyr og karplanter m.fl. har vi:

N (sædceller (som fremkommer fra pollenkornet hhv. "sædmoderceller" i testikler m.v.),ægceller fra æganlæg) – 2N (det kønnede stadium, den ”voksne” organisme) – N (sædceller (som fremkommer fra pollenkornet hhv. "sædmoderceller" i testikler m.v.),ægceller fra æganlæg)

(Hos mosser er N-stadiet og også ”hovedstadiet”, ”den grønne plante”, og 2N-stadiet udgør sporehuset med og sporehusstiklen, undertiden kun sporehuset.)


Hos Agaromycetes:

N (sporer)-N(1-kernet mycelium)-N x 2 (2-kernede celler, der danner frugtlegemer)-2N (kønnet stadium, ganske kortvarigt her, langvarigt hos karplanter og dyr) – N(sporer).
Ukønnet formering er almindelig i denne klasse. Her dannes små legemer af 2-kernede celler ud fra det oprindelige frugtlegeme, genetisk identisk med moderorganismen.Disse legemer er spredningsenheder for svampen og kan vokse videre som en N x 2-mycelium, der kan danne frugtlegemer



Alle klassebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Klassebeskrivelsen er senest redigeret 07-09-2011 08:28:00. Historik (denne klasse). Historik (alle klasser)








Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator