|
Naturkortet på Albertslund Kommunes hjemmeside
Observationerne af dyr og planter fra Albertslund Kommune er borgernes egne indrapporterede fund og et resultat af et samarbejde mellem Albertslund Kommune og naturhjemmesiden Danmarks Fugle og Natur.
Hvis du vil hjælpe kommunen og bidrage med dine egne naturobservationer, kan du indtaste dem på hjemmesiden www.fugleognatur.dk. For at gøre det, skal du først være oprettet som bruger, hvilket du kan gøre her.
Formålet med naturkortet er at give borgerne i Albertslund Kommune mulighed for, at se hvilke dyr og planter der findes lokalt. Samtidigt er det muligt selv at indtaste egne fund. Kommunen bruger de indsamlede data til at skabe et bedre overblik over arternes udbredelse. Disse informationerne bruger vi blandt andet til at skabe bedre vilkår for vores truede arter.
Tast den art ind under faneblandet ”Naturkort” du ønsker data på og tryk på ”enter”. Herefter vises alle registrerede observationer i kommunen som farvede balloner. Peg med musen på de ønskede observationer og klik for yderligere information.
Under fanebladet ”Naturobservationer” kan du se de seneste 200 indberettede naturobservationer. Under fanebladet ”Signaturforklaring” får du en vejledning i hvad de forskellige symboler betyder. | 
Foto: Henriette Voigt |
|
|