Samarbejde mellem Naturhistorisk Museum og Fugleognatur.dk
Fugleognatur.dk og Naturhistorisk Museum i Århus har 1. januar 2006 indgået en formel samarbejdsaftale om webbaseret naturformidling og sikring af elektroniske naturdata af naturhistorisk værdi.
Aftalen har til formål
- at sikre, at naturhistoriske elektroniske data om flora og fauna fra hjemmesiden www.fugleognatur.dk gemmes for eftertiden som en del af Naturhistorisk Museums samlinger, således at de mange naturdata også om 100 år vil kunne bruges i forbindelse med forskning og formidling. Data vil blive gemt som såkaldt "digital naturarv".
- at formidle Naturhistorisk Museums omfattende samlinger og materiale elektronisk på www.fugleognatur.dk og på denne måde nyttiggøre samlingerne og udbrede kendskabet til den danske natur.
- at give Naturhistorisk Museum mulighed for at udnytte observatørnetværket på www.fugleognatur.dk til at indsamle specifikke data i forbindelse med forskningsprojekter, naturfænomener, kortlægning o.l.
- at øge det folkelige engagement i naturovervågningen
- at arrangere fælles felt-weekender på Molslaboratoriet for brugerne på www.fugleognatur.dk
Klik her for at besøge Naturhistorisk Museums hjemmeside.