Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Karsten Munk
    Foto: Karsten Munk
  • Fotograf: Erik Røjgaard
    Foto: Erik Røjgaard

Atlas

: Blåvinget Pragtvandnymfe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Hannerne af Blåvinget pragtvandnymfe har flotte blå metalskinnende vinger og en mørk grøn metalskinnende krop. Hunnerne har ensfarvede lyst brunlige vinger, hvorimod kroppen fremstår metallisk bronzefarvet.
Blåvinget Pragtvandnymfe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Pedersen

Forveksling

: Blåvinget pragtvandnymfe kan kun forveksles med sin søsterart, Blåbåndet pragtvandnymfe med hvilken den ofte lever sammen. Har man et stillesiddende individ foran sig er sagen ofte klar, idet hannerne har ensfarvede blå vinger, hvorimod hanner af Blåbåndet pragtvandnymfe har mere eller mindre gennemsigtige vinger med et tydeligt blåt bånd på midten. Hunner af Blåvinget pragtvandnymfe fremstår typisk lidt mere kedelige i farverne i forhold til Blåbåndet pragtvandnymfe, idet denne arts hunner har grønne metalskinnede vinger og krop. Under gode observationsforhold er sagen ofte klar, men forbipasserende individer kan med deres hoppende flugt være svære at artsbestemme. Stor påpasselighed skal også udvises ved artsbestemmelse af yngre individer.

Udbredelse

: Blåvinget pragtvandnymfe er ret almindeligt forekommende i Midtjylland. I Nord- og Sønderjylland samt på Djursland er den meget fåtallig. Arten mangler helt på Fyn og Sjælland udmærker sig kun ved ganske få iagttagelser fra den nordøstlige del. På Bornholm er der nyere iagttagelser fra enkelte vandløb.

Blåvinget pragtvandnymfe har givetvis været mere udbredt i Jylland og på Sjælland. En eventuel tilbagegang vurderes dog at være stoppet i stil med flere andre vandløbsinsekter. Særligt i Sønderjylland og Himmerland forventes flere observationer de kommende år.

Blåvinget Pragtvandnymfe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blåvinget pragtvandnymfe er på vingerne fra sidst i maj og frem til starten af august.

Tidsmæssig fordeling

af Blåvinget Pragtvandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
Blåvinget Pragtvandnymfe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blåvinget Pragtvandnymfe - månedlig fordeling

Biologi

: Efter forvandlingen og indtil kønsmodningen ses Blåvinget pragtvandnymfe ofte langt fra ynglestederne, og ikke sjældent bliver man overrasket over at se arten langs skovbryn eller i haver. Efter parring borer hunnen æggene ind i forskellige vandplanter, mens hannen bevogter hende. Arten danner således ikke parringshjul. Under æglægningen kan hunnen til tider kravle helt ned under vandoverfladen. Arten er 2 eller 3 år om udviklingen.

Levested

: Blåvinget pragtvandnymfe er generelt mere krævende en Blåbåndet pragtvandnymfe i sine valg af levesteder. Små til mellemstore vandløb, med iltrigt og køligt vand foretrækkes, og sådanne steder kan arten optræde i stort tal. På gode steder ses ofte mange guldsmede forsamlet i bredvegetationen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media

De senest indberettede arter i Naturbasen: