Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Bo Skelmose
    Foto: Bo Skelmose

Atlas

: Kongeguldsmed overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Let genkendelig fra alle andre danske guldsmede. Thorax er sort med gule striber, og abdomen er sort med gule ringe. Øjnene er grønne. Kropslængden er mellem 75 og 83 mm, og vingefanget ligger mellem 88 og 104 mm ifølge Nielsen (1998). Hannens bagkrop er slank og udvides nær spidsen til en kølle, mens hunnens bagkrop er mere ensartet kraftig i hele dens længde.
Kongeguldsmed
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kurt Engelhardt

Variation

: Ingen af betydning i Danmark. På internationalt plan er der variation bl.a. i de gule tegningers størrelse og udbredelse.

Forveksling

: Ingen danske arter.

Udbredelse

: Kongeguldsmed findes i Danmark formentlig kun ynglende i Jylland. Hovedudbredelsen er i det Midt- og Vestjyske område. Holmen (2002) nævner enkelte fund fra Sjælland, som kan være svenske tilflyvere.
Kongeguldsmed - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden angives til at være ultimo maj til august. Juni og juli anses som at være de bedste måneder at se arten i.

Tidsmæssig fordeling

af Kongeguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
Kongeguldsmed - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kongeguldsmed - månedlig fordeling

Biologi

: Efter parring lægger hunnen æg i vandløb, hvor larven klækkes og udvikles. Larven lever delvist nedgravet i sand eller grus, hvor den sidder på lur efter bytte. Larveudviklingen varer i Danmark 4 til 5 år.

Levested

: Larver af Kongeguldsmed er meget iltkrævende, og levestederne er da også karakteriseret ved at være små rene, hurtigstrømmende bække. Arten findes ofte i nærheden af kildeområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nielsen, O. F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books.

Holmen, M. 2002. Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: