Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Inger Bang
    Foto: Inger Bang
  • Fotograf: Inger Bang
    Foto: Inger Bang

Atlas

: Dunet Steffensurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 40 cm. høj plante med endestillet noget forgrenet blomsterstand.

Bladene er store og æg-hjerteformede og tilspidsede, tandede.

Blomsterne er små, hvide og klasestillede og uden dækblade ved grunden af deres stilk.

Frugten er af præstelustypen med krogbørster.

Dunet Steffensurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karl Kjærgaard

Forveksling

: Slægten Steffensurt er let at kende, men det kan volde vanskeligheder at adskille de 3 danske arter:

Liden Steffensurt: Blomsterstilk og bæger glatte. Grovtakkede blade, som er glatte og glinsende. Bladstilken er vinget og glat. Frugtknude 1-rummet. Fertil. Med overjordiske udløbere.

Spidsbladet Steffensurt (som er krydsningen mellem Dunet og Liden Steffensurt): Glinsende blade, bladstilk håret på oversiden, næsten glat på undersiden. Steril, frugtknude med et stort og et lille rum. Steril. Med overjordiske udløbere.

Dunet Steffensurt. Matte blade, Bladstilk håret på over- såvel som underside, 2 lige store rum i frugtknuden, fertil. Ingen overjordiske udløbere.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Dunet Steffensurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Dunet Steffensurt baseret på Naturbasens observationer:
Dunet Steffensurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dunet Steffensurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning og frugter af præstelustypen med krogbørster, der kan hage den fast til dyrepelse og tøj.

Etymologi:

Circaea er latiniseret af græsk kirkaia, der betegnede giftplanten Alrune, opkaldt efter troldkvinden Kirke, der forvandlede Odysseus´s mænd til svin. Middelalderbotanikerne mente, at Dunet Steffensurt var oldtidens trylleurt Circaea. Et andet navn for planten var Sancti Stephani herba: den hellige Steffens urt, der har ført til det danske slægtsnavn. Lutetiana af Lutetia, det gamle latinske navn for byen Paris, sigtende til, at det var parisiske lærde, der udtænkte teorien om forbindelsen til Kirke og Odysseus.

Levested

: Skove med frodig muldbund. Ofte bestanddæannende ved sin krybende jordstængel og med effektiv frøspredning, der gør at den er en af de første skovplanter, der indfinder sig i nye skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: