Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan van Dijk
    Foto: Jan van Dijk
  • Fotograf: Jan van Dijk
    Foto: Jan van Dijk
  • Fotograf: Jan van Dijk
    Foto: Jan van Dijk

Atlas

: Rederod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglen er 20-30 cm høj, blegbrun, og mangler løvblade, men har hvidlige bladskeder næaten uden klorofyl. Jordstænglen er kort og dækket af en tæt klynge af tykke rødder, der kan lede tanken hen på en fuglerede eller "klynge af medusaslanger". (NB: den er fredet, og man må ikke grave den op).

Blomsterne er af den sædvanlige orkidétype, blegbrune til hvidlige. Efter blomstringen kommer planten hurtigt til at se vissen ud, men er alligevel ret iøjnefaldende.

Rederod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Variation

: Ingen af betydning.

Forveksling

: Det er næppe muligt at forveksle Rederod med andre arter, når den er i blomst.

Den kan meget overfladisk ligne Snylterod. Men Snylterod har klokkeformede, helkronede og 5-tallige blomster, og hele planten er lyst strågul med en voksagtig overflade. Rederod er blegbrun til hvidlig og har typiske orkideblomster.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig sjælden. Den er bl.a. udbredt i Klinteskoven på Møn og også hyppig i bl.a. Allindelille Fredskov. Den er dog ofte ret fåtallig på lokaliteterne.
Rederod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli. De visne standere kan ret let erkendes efter blomstringen.

Tidsmæssig fordeling

af Rederod baseret på Naturbasens observationer:
Rederod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rederod - månedlig fordeling

Biologi

: Den er heterotrof, og har ikke klorofyl og fotosyntese, men ernærer sig udelukkende via sin mykorrhizasvamp. Der er tale om orkidémykorrhiza, som er særegen ved, at kulhydratstrømmen kan gå fra svampen til karplanten, hvor den ved andre former for mykorrhiza kun går fra den grønne plante til svampen. Rederoden modtager altså både kulhydrat, makro- og mikronæringsstoffer samt vand alene fra mykorrhizasvampen. Det er lidt uklart, hvad svampen så får ud af det.

Som mange andre orkidéer går der flere år fra frøets spiring, til man ser noget til de overjordiske dele af planten. 3-4 år er ikke usædvanligt. Frøet bliver kun til noget, forudsat der hurtigt skabes forbindelse til en svampepartners hyfer, som for andre orkideers vedkommende.

Den kan som mange andre orkidéer også sagtens springe et eller flere år over, hvor den udlukkende lever underjordisk uden at lave blomstrende skud.

I gøgeurtfamilien er den ret tæt beslægtet med Fliglæbe-slægten (Listera), og blomstens opbygning ligner meget.

Det latinske slægtsnavn "Neottia" kommer af græsk "neotti" = rede. Artsnavnet "nidus-avis" betyder "fuglerede" og sigter lige som det danske navn til rodens form.

Rederod er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).

Levested

: Frodig, ofte lidt fugtig muldbund i skygge i skove på kalkrig bund. En kræsen art, der, skønt ikke ekstremt sjælden, ofte indikerer et meget højt naturindhold, hvor der er meget andet at komme efter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Meget af beskrivelsen er efter:

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter.

Se i øvrigt:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: