Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Dynd-Padderok overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er Indtil 150 cm. høj, men ofte lavere.

Stænglen udvikler sporehusaks i spidsen.

Stænglen er mørkegrøn, glat og med ret svagt markerede længdelister og furer.

Stænglens centralhule er stor (80-90 pct. af diameteren), så den opleves som et hult rør.

Stænglen er ofte ugrenet eller fågrenet, men undertiden kan der være temmelig mange sidegrene.

Jordstænglen er krybende og planten er kraftigt bestanddannende.

Dynd-Padderok
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Der er stor variation i forgreningen. Nogle bestande kan være helt eller næsten ugrenede, medens man kan også møde bestande, der er meget rigtgrenede. Der er også en vis årtidsvariation i forgreningen.

Elfenbens-Padderok, der også vokser fugtigt, kendes let fra Dynd-Padderok på de hvidgrønne stængler.

Forveksling

: Arten er karakteristisk med den store centralhule og de mørkegrønne, ofte ret sparsomt forgrenede skud.

Strand-Padderok (krydsningen Ager- x Dynd-Padderok) kan vokse samme steder som Dynd-Padderok, men den har centralhulen ret tydeligt mindre end Dynd-Padderoks 80-90 pct. Den er steril og har oftest ret dårligt udviklede sporehusaks.

Kær-Padderok er altid rigt grenet og har centralhule, der udgør 20-30 pct. af stængeldiameteren.

Skavgræs har meget sejere stængler og bladkransene på stænglerne danner iøjnefaldende hvid bælter.

Udbredelse

: Den er almindelig landet over.
Dynd-Padderok - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sporehuse udvikles juni-august, men planten kan er kendes det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Dynd-Padderok baseret på Naturbasens observationer:
Dynd-Padderok - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dynd-Padderok - månedlig fordeling

Biologi

: Se omtalen under Ager-Padderok! Det sædvanlige generationsskifte mellem sporofyt (2N) og gametofyt (forkim (N kromosomer)).

Levested

: Vokser i sumpe og lavt vand. Den er altid bestanddanende og danner rørsump, især i lysåbne søer.

Den kan findes voksende både oligotroft, mesotroft og eutroft, men udvikler sig bedst, hvor der er nogen næringsrigdom.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: