Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen

Atlas

: Vild Løg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: De blomsterbærende stængler kan blive mere end 1/2 meter høje. Stænglen har blade, som i virkeligheden er grundstillede, men svøber sig omkring de nedre stængeldele, så det kan se ud som om stænglen er bladbærende.

Bladene er halvtrinde og i reglen tidligt henvisnende.

Blomsterstanden har 2 støtteblade/højblade, hvor det ene er betydeligt længere end det andet. Der er i reglen både spidse, grønlig-brune yngleknopper (yngleløg) og langstilkede blomster, der har grønlige og blegrøde farver med mørkere striber og butte blosterblade.

Blosterbladene er af længde med støvbladene.

Løget er ægformet, 2-4 cm. langt og består af 2-3 ammeblade omgivet af løvbladsskeder og bladrester.

Vild Løg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Forveksling

: Der kan især være adskillelsesproblemer med sand-Løg, som også har tidligt visnende, halvtrinde blade.

Den mest håndfaste adskillelseskarakter er denne:

Sand-Løgs yngleknopper er kort ægformede til næsten kugleformede, hvor Vild Løg har har mere spidse yngleknopper, der er ca. 2 x så lange som brede.

Når man nu og da møder Sand-Løg uden yngleknopper, kan man kende Sand-Løg på, at blosterbladene er lidt kortere end støvdragerne, som stritter, hvor de sidder inden for blosterbladene hos Vild Løg. Desuden er der hos Sand-Løg kun 1 svøbblad i blomsterstanden.

Sand-Løg og Skov-Løg har trådformede spidser på de 2 interste støvdragere, hvad Vild Løg ikke har.

Den i Danmark sjældne Kølet Løg har langt udragende støvblade, grønlige yngleløg, der i formen ligner Vild Løgs, og iøjnefaldende uens lange blomsterstilke; de har 2 højblade i blomsterstanden som Vild Løg. Bladene er flade, men i reglen tidligt henvisnende.

Vild Løg har 2 svøbblade i blomsterstanden, hvor Sand-Løg kun har 1, men især hos Sand-Løg falder svøbbladene ofte af i et ret tidligt stadium.

Skov-Løg har violette yngleknopper og blomster og 1-2 brede, ikke tilspidsede ret tidligt affaldende svøbblade.

Udbredelse

: Ret almindelig på Øerne og i Øst- og Sydøstjylland, ellers ret sjælden.
Vild Løg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vild Løg blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Vild Løg baseret på Naturbasens observationer:
Vild Løg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vild Løg - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Efter blomstringen visner planten ret hurtigt, og kun den tørre stængel og blomsterstanden med yngknopper og eventuelle frøkapsler står tilbage.

De nye løg spirer om efteråret og deres blade er mere eller mindre vintergrønne, og fortsætter væksten om foråret.

Den vegetative formering med de små yngleløg i blomsterstanden, der har en høj spiringsprocent, er den vigtigste formeringsmåde.

Etymologi:

Se Pur-Løg. Oleraceum betyder "anvendelige som køkkenurt", og hentyder til, at bladene om vinteren kan bruges til snitteløg.

Løget i jorden er for tørt og skarpt smagende til, at det er nogen fornøjelse at spise. Men yngleløgene er knap så skarpe og skal være gode i pesto.

Undertiden ses masseforekomster af småplanter om foråret, småplanter, som går til og overskygges, når den omgivende vegetation udvikler sig

Levested

: Lyse skove, vej- og grøftekanter, skrænter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: