Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: Per Vindis
    Foto: Per Vindis
  • Fotograf: Dubbeld Samplonius
    Foto: Dubbeld Samplonius

Kendetegn

: Længde 11-13 cm. Som Bynkefugl i størrelse og form, men lidt mere plump og sidder mere opret. Kendes fra Bynkefugl på ensfarvet mørk hale og mangel på øjenbrynstribe (Se dog under Variation). Lever meget åbenlyst og er derfor let at opdage: Sidder i toppen af buske eller på telefonledninger og vipper med hale og vinger. Flugt lav og bølget.

Han om foråret har sort hoved og strube, bred hvid halskrave, et hvidt bånd over vingebasis, mørkplettet hvid overgump og orange bryst og flanke. Hen på sommeren bliver den mere diffust tegnet og kan virke næsten ensfarvet brun.

Hun samt han i vinterdragt er mindre kontrastrige og mangler for hunnens vedkommende hvid overgump.

Ungfugl ligner hun, men kan have lys strube.

Stemme: Flere lyde minder om Bynkefugls. Sangen er en hastig, kvidrende remse, der minder om Tornsangers eller Jernspurvs. Synger fra opragende siddeplads eller under sangflugt. Advarsel er et hyit efterfulgt af et snerrende tak.

Sortstrubet Bynkefugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Racevariationen stor. To hovedgrupper:

Vestlig Sortstrubet Bynkefugl: S.t.rubicola, det meste af Europa til NV-Afrika, Tyrkiet og Kaukasus, hvor hannen er meget kontrastrig med næsten sort ryg og rustorange bryst og S.t.hibernans, Storbritannien, Vestfrankrig og Portugal, som generelt er mørkere og mere brunrød på undersiden og som har bredere, brune bræmmer på oversiden.

Sibirisk Bynkefugl: S.t.maura, lever i NV-Rusland og østpå. Optræder som sjælden gæst i Vesteuropa især om efteråret (idet fuglene åbenbart af og til trækker stik modsat den normale trækretning mod Sydasien såkaldt omvendt træk), kendes på blegere farver (som Bynkefugl), ensfarvet hvid eller orange overgump og ofte en tydelig hvid øjenbrynstribe, samt et blegt panel på den lukkede vinge.

Forveksling

: Bynkefugl, Sibirisk Bynkefugl

Udbredelse

: Fåtallig ynglefugl. Danmark ligger i udkanten af artens udbredelse mod nordvest. Yngler særligt på heder, i hedemoser og i kyst- og klitlandskaber, mest koncentreret i det vestlige Jylland. I de senere år er arten gået markant frem, og der er nu ynglefund flere steder i landet på bl.a. habitater med overdrev. Bestanden kan svinge, da arten påvirkes negativt af hårde vintre.

Blev første gang fundet ynglende her i landet 1942-43 i Frøslev Mose. I DOFs Atlasundersøgelse i perioden 1971-74 blev der gjort 2 sikre og 5 mulige ynglefund. I samme undersøgelse 1993-96 blev der gjort 11 sikre og 4 sandsynlige ynglefund.

Indvandrede til Norge i 1970erne, og etablerede sig i løbet af få år med 50-100 par. Efter nogle kolde vintre i 1980erne, forsvandt den igen, men indvandrede atter i 1989 (dog uden at nå det tidligere niveau).

Herudover har arten en vid udbredelse, med flere forskellige racer, i store dele af Europa syd for Østersøen samt i Afrika og Asien.

Sortstrubet Bynkefugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De danske ynglefugle er formentlig overvejende kortdistancetrækfugle. I milde vintre er der ofte nogle af de vestjyske fugle, der forsøger at overvintre. De forsvinder dog som regel omkring årsskiftet. Det antyder, at de foretager en slags kuldeflugt. Det vides ikke, hvor de så bliver af, men en væsentlig del af den europæiske bestand trækker til vinterkvarterer omkring Middelhavet.

Allerede i slutningen af februar/begyndelsen af marts er de første fugle på ynglepladsen igen. Antallet af træk- og strejfgæster har været stigende siden slutningen af 1980erne. I perioden 1993-96 er der observeret et ret konstant antal på 50-60 fugle om året. Hovedparten ses i Jylland og især i det første halvår.

Tidsmæssig fordeling

af Sortstrubet Bynkefugl baseret på Naturbasens observationer:
Sortstrubet Bynkefugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortstrubet Bynkefugl - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Danner territorier. Reden placeres på jorden i tæt vegetation. De 4-5 æg lægges i april/maj og udruges af hunnen på 13-14 dage. Ungerne forlader reden ca. 13 dage gamle, endnu ikke fuldt flyvedygtige. Lægger ofte et nyt hold æg i maj/juni.

Føde: Lever af insekter og andre smådyr, der hovedsageligt tages på jorden.

Levested

: Mere tørre områder end Bynkefugl, foretrækker kystområder eller hedestrækninger med tornblad, lyng og porse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglenes Danmark v/M.B.Grell, Gads Forlag 1998.

Nordens Fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: