Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johnny Madsen
    Foto: Johnny Madsen
  • Fotograf: Nikolaj H. Correll
    Foto: Nikolaj H. Correll
  • Fotograf: Pia Odgaard
    Foto: Pia Odgaard

Kendetegn

: Længde 11-12½ cm. På størrelse med Løvsanger, men virker mere langvinget og bredskuldret og har en kort, bred hale, hvilket giver den en aflang og trekantet form, især når den ses nedefra. Næb og ben er lyserøde. Ansigt, strube og bryst er citrongule, tydeligt adskilt fra rent hvid bug. Isse og ryg er mosgrønne og vingernes svingfjer har henholdsvis hvide og grønne kanter. De lange vinger holdes ofte sænket og kan næsten mødes under halen. Er generelt mere klart farvet end f.eks. Løvsanger. (I sjældne tilfælde ses fugle med næsten grå overside og kun et svagt smudsiggult skær i ansigtet.).

En lille, uanselig fugl der hovedsagelig tilbringer tiden med at fouragere i trækronerne. Den er derfor tit svær at se, ikke mindst efter løvspring. Den er desuden ret diskret, men ikke sky.

*

Kendes først og fremmest på SANGEN: Den synger hver gang det samme tema, udformet som en række slag, der fremføres i accelererende tempo og ender i en svirren. Sangen sammenlignes traditionelt med lyden af en mønt, der – efter at være snurret rundt på en glasdisk – vælter om og ’svirrer’ i stigende tempo mod underlaget.

Mellem sangperioderne høres jævnligt et smukt ”dy-dy…”. Synger fra ankomsten sidst i april/først i maj til juli.

Synger ofte i en kort, nedadgående sangflugt med svirrende vinger. Sangen kan ikke forveksles med anden fuglesang i skoven. Men Bomlærken fra det åbne land har en sang, der minder om en sjusket udgave af Skovsangerens.

JIZZ: En fugl der synger fra løvtræernes kroner – og hvis metalliske, skarpe toner lyder omtrent som en mønt, der falder til hvile på en glasplade – er sandsynligvis en Skovsanger.

Skovsanger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Bjerring

Variation

: Visse individer har mattere grøn overside. Undertiden mangler gult i dragten. Øjenbrynsstriben bliver da påfaldende hvid, og fuglen kan minde om Nord- eller Lundsanger; kendes da bedst på de meget lange vinger, der slutter kort før halen. Dette samt smallere næb og tydelig mørk tøjlestribe adskiller Skovsanger fra Gulbug.

Forveksling

: Løvsanger. Nordsanger, Lundsanger, Gulbug (se under ”Variation").

Udbredelse

: Der yngler 16.000 par i Danmark – med sine ret specielle krav til levestedet (højstammet løvskov med sparsom undervegetation) er Skovsangeren ikke jævnt udbredt over hele landet. Der er flest i Østjylland og på Øerne, hvor der er mest løvskov. Den har dog i 1980’erne bredt sig til Vestjylland, hvor den tidligere var ret sjælden vest for israndlinjen. *

I Norge er den en fåtallig ynglefugl (1.000-10.000 par), flest i de sydlige egne. I Sverige (300.000 par) og Finland (200.000 par) er den en almindelig ynglefugl i de sydlige egne og sjælden i de nordlige.

Syd herfor yngler Skovsangeren fra De britiske Øer og Frankrig gennem Europa til det vestlige Sibirien.

Skovsanger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer fra vinterkvartererne i Afrika sidst i april/først i maj. Efterårstrækket foregår i perioden sidst i juli til midt i september, med maksimum i første halvdel af august.

Nordlige trækgæster passerer landet til ind i september.

Tidsmæssig fordeling

af Skovsanger baseret på Naturbasens observationer:
Skovsanger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovsanger - månedlig fordeling

Biologi

: Reden anbringes på jorden, ofte forbavsende frit fremme. Den er kuglerund med indgangshul i siden. De hyppigst 6 æg lægges fra sidst i maj og udruges af hunnen på 12-13 dage. Underne forlader reden 12-13 dage gamle.

Føden består af insekter, især tovinger og sommerfuglelarver.

Levested

: Træffes typisk i højstammet bøgeskov, men også i egeskov, birkeskov, blandskov og ældre fyrreskov – alle steder med en sparsom bevoksning i underskoven.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002

De senest indberettede arter i Naturbasen: