Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Preben wolf
    Foto: Preben wolf
  • Fotograf: Thomas Bech Lillelund Andersen
    Foto: Thomas Bech Lillelund Andersen

Kendetegn

: Typisk kammusling, næsten cirkelrund med tydelige radiærribber, der udgår fra umbo, og to flade udvækster (skalører) på hver side af umbo. Ribberne ret smalle (op til 40 på hver skal), og skalørerne meget forskellige i størrelse. Relativt lille art, skallen op til 6-7 cm i diameter. Typisk gråviolet eller rød og hvidplettet.
Variabel Kammusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karenmarie Simonsen

Forveksling

: Kan forveksles med små individer af andre kammuslinger, men kan kendes fra de fleste arter på, at skalørerne har meget forskellige størrelse. De fleste andre arter har næsten ens skalører. Den eneste anden art, der også har skæve skalører er Syvribbet kammusling, men den har kun 6-7 brede radiærfolder på skallen.

Udbredelse

: Typisk havdyr, der kun lever i de ydre danske farvande, fra Nordsøen og Skagerrak til de nordlige og østlige dele af Kattegat.
Variabel Kammusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan af og til findes helt oppe ved lavtvandslinjen, men lever normalt på dybere vand, hvor den kun ses af dykkere eller fiskere. Tomme skaller kan dog ses i opskyllet året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Variabel Kammusling baseret på Naturbasens observationer:
Variabel Kammusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Variabel Kammusling - månedlig fordeling

Biologi

: Meget aktive dyr, der ligger frit på bunden, hvor de filtrerer vandet for spiselige partikler. Kammuslinger har et stort antal primitive øjne, så de kan i en vis udstrækning orientere sig. De kan også svømme med at klemme skallerne rytmisk sammen og støde vand ud gennem dem.

Levested

: Foretrækker en nogenlunde flad bund uden for mange store sten, men er ellers ikke kræsen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, Kristiansen & Weitemeyer, Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Poul Bondesen, Danske havmuslinger, 23(2), 1984

Tebble, British Bivalve Seashells, HMSO 1976

De senest indberettede arter i Naturbasen: