Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen
  • Fotograf: Westy Esbensen
    Foto: Westy Esbensen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Kendetegn

: Hatten er normalt 5-25 cm i diameter, formet som en halvkugle til en svagere hvælving, ru hattehud, tør, gråhvid til de askegrå nuancer, enkelte dog lyst læderbrune.

Rørene er fine, gule, rørmundingerne er røde, ofte meget stærkt røde, men de kan også være lysere i det. Ind imellem kan rørene ved hatteranden være gule. De blåner ved berøring (tryk med finger eller perforering af negl)

Stokken er normalt 5-15 cm høj, 3-11 cm tyk, tønde- eller kølleformet, kan dog have et svaj, varm gul til rød (næsten purpur) på det øverste af stokken, nedefter rosa.

Kødet er fast hvidligt til lysegult, blånende. Smagen er mild (smag kun et lille stykke).

Lugten er ikke ret tydelig først, men senere kommer den til at lugte meget vammelt (efter sigende som svovl, rådne æg eller hønseafføring).

Satans Rørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Variation

: Der findes en meget mørkstokket variant, og den kan være lidt rosa i hatteranden. (se evt. billedet i galleriet eller her i felthåndbogen) Andre variationer står nævnt under kendetegn.

Forveksling

: Kan især minde om Netstokket Indigo-Rørhat. Kan evt. ligne Spiselig Rørhat eller Sommer-Rørhat, men de har begge brunlig stok, helt gule rør og lugter ikke vammelt.

Udbredelse

: Den er sjælden og bør kun nydes i naturen og kun hjemtages med et kamera ;).
Satans Rørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra juli til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Satans Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
Satans Rørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Satans Rørhat - månedlig fordeling

Biologi

: ADVARSEL: Svampen er GIFTIG og bør ikke spises

Den vokser under løvtræer. Svampen har fået sit navn på grund af sit udseende og lugt.

De fleste rørhatte kan, omend de ikke alle er kulinariske vidundere, spises, men denne og nogle få andre kan ikke spises, så da man opdagede, at den var GIFTIG og så dens farver samt lugten "døbte" man den Satans Rørhat.

Levested

: Den vokser under løvtræer på leret eller kalkholdig jord. Den lader til at foretrække at stå under meget gamle træer, gerne egetræer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: