Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Oskar Zytnik
    Foto: Oskar Zytnik
  • Fotograf: Ken Alminde
    Foto: Ken Alminde

Atlas

: Gonioctena pallida overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5-7 mm. Ensfarvet gullig eller gulbrun, følehornene er ofte mørkere mod spidsen.

Kroppen er ret bred. Følehornenes 8.-10. led er ikke eller kun meget lidt længere end brede. Pronotum er kraftigt og spredt punkteret. Dækvingerne har kraftige punktrækker.

Gonioctena pallida
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elsebeth Hauge

Forveksling

: Kan forveksles med lyse eksemplarer af Gonioctena olivacea, som adskilles ved at have væsentligt finere punktur på pronotum, især på midten. Desuden er den mindre (3,5-5 mm) og lever på Gyvel.

Lyse eksemplarer af Gonioctena quinquepunctata ligner også en hel del, men hos den er følehornenes 8.-10. led tydeligt længere end brede og kroppen er slankere. I øvrigt lever den normalt på andre planter. Den foretrækker Almindelig røn og Almindelig hæg.

Udbredelse

: Arten er kendt fra Sønderjylland, Østjylland, Nordjylland og Fyn. I Nordvestjylland er den ikke fundet efter 1900. En relativt sjælden art.
Gonioctena pallida - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-juli

Tidsmæssig fordeling

af Gonioctena pallida baseret på Naturbasens observationer:
Gonioctena pallida - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gonioctena pallida - månedlig fordeling

Biologi

: Lever primært på Hassel, men er også observeret på eg og pil.

Levested

: Løvskove
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: