Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Henrik Pedersen
    Foto: Henrik Pedersen

Kendetegn

: Længde 55-63 cm, vingefang 87-100 cm. Ederfuglens afløser mod nord. Lidt mindre end Ederfugl med RUNDERE HOVED, FYLDIGERE NAKKE, OFTE OPSVULMET NÆBKNOP OG KORTERE NÆB. Hovedets befjering slutter ved næbbasis.

I flugten mindre end Ederfugl (4/5 i størrelse) og mere oval; hunner har hvide undervinger.

Han i pragtdragt - umulig af tage fejl af, når man kan se hovedets detaljer - har SORT RYG, GRÅBLÅ NAKKE OG ISSE OG OPSVULMET, ORANGE KNOP på næbbet. Selv den flyvende han set på afstand kan nemt bestemmes på sort ryg og bug, der isolerer hvide forvingefelter og lyst forparti. Har 2 strittende ”pigge” på ryggen (antydet hos hun). I flugt ses hvide vingefelter, der mere ligner Pibeands end Ederfugls. Han i eklipsedragt er sortbrun, knoppen skrumper ind, men vingetegningen bevares.

2k han (forår) er sortbrun med hvidt bryst, lille, ORANGEGUL NÆBKNOP OG NÆB. Adult ansigtstegning er ofte antydet i gråt.

Hun ligner ederfuglehun, men er generelt mere rust- eller gulbrun. Bedste kendetegn er en anderledes hovedprofil (og en relativt tykkere nakke, der kan se næsten opsvulmet ud bag en lys linje fra øjet.) med kortere næb, mere hvælvet pande og kortere fjerflige på næbbet. Desuden en mere vinklet mønstring af flankefjerene. Mørkt næb og lys kind med ”smilende” mundvig. Har mørkere isse og antydet lysere øjenlåg og øjenstribe. Næsebor ligger isoleret midt på næbbet. Flanker og skulderfjer har mørke U-pletter..

Juvenil ligner hun, men er mere sortbrun.

*

Stemme: Mere stilfærdig end Ederfugl. Hannen har et dybt, rullende kald der ofte kommer i serier og minder derfor om urfugls og turteldues.

JIZZ: Hvis man, typisk i en større flok af ederfugle, ser en fugl med gråligt hoved og rødorange næbknop – og hvis den ydermere er en anelse mindre og mere kompakt end ederfuglene – kan dette være en han af Kongeederfugl.

Kongeederfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Kan hybridisere med Ederfugl. Hanner optræder f.eks. regelmæssigt i hybridpar i f.eks. Nordvestislands ederfuglekolonier, og enkelte hanner, der vender tilbage til samme lokalitet igennem flere år, kendes f.eks. fra Færøerne og Shetland. Hanner er en mellemting mellem de to arter.

Forveksling

: Ederfugl, især hun. Men Ederfugl hun har mørke tværstriber, hvor Kongeederfugls hun oftest er rustrød med et mørkt skælmønster. Desuden har Ederfugl langt, trekantet hoved.

Udbredelse

: : Yngler cirkumpolart fra Svalbard og kysten af Nordrusland østover langs Ishavskysten, på mange af øerne i Ishavet, samt ved Nordamerikas og Grønlands kyster hovedsagelig i det højarktiske område.

Træffes selv om vinteren mest nord for polarcirklen.

Kongeederfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Meget sjælden træk- og vintergæst og tilfældig sommergæst, især truffet i flokke af Ederfugl. Findes ved åbent hav og isfrie fjorde.

I Danmark er arten en meget sjælden, næsten årlig gæst ved vore kyster, hovedsagelig øst for Storebælt.

Tidsmæssig fordeling

af Kongeederfugl baseret på Naturbasens observationer:
Kongeederfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kongeederfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Lever hovedsagelig af muslinger - meget lig Ederfugl, men fouragerer oftere på dybere vand.

Reden – en fordybning foret med meget lidt plantemateriale, men med rigelige mængder af dun og fjer. Dunene er sodbrune, mørkere end hos Ederfugl.

Yngler fra midt i juni til midt i juli. Et kuld. Normalt 4-7 æg. Hunnen ruger i 22-23 dage. Ligesom hos Ederfugl vokser ungerne normalt op i ”børnehave” som følges af flere hunner. Enkelte familier holder sig nogen tid ved ferskvandsdamme, inden de vandrer ud til kysten.

*

”Langs Vestgrønlands kyster – specielt i Diskobugten – fandtes tidligere store fældnings- og overvintringspladser. Fældningspladserne synes i nogen grad opgivet, og de rummer i dag kun en brøkdel af antallet midt i 1800-tallet. Årsagen er først og fremmest jagt, men også opfiskning af kammuslinger, som Kongeederfuglen lever af, kan have været medvirkende.” (Citat: Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.)

Levested

: Yngler ved søer på tundraen, og mindre ferskvandsdamme eller vandløb nær kysten – modsat Ederfugl, som yngler ved kysten. Rederne ligger tit meget åbent.

*

Langs kysten af Nordnorge ses overvintrende kongeederfugle i hovedsagen i perioden oktober – midt i april. Formodentlig drejer det sig om ynglefugle fra Svalbard, Novaja Semlja og det nordlige Rusland. Mindre flokke af fældende fugle forekommer langs Finmarkens kyster fra primo juli.

Der er ikke noget massivt sydgående træk om vinteren, og kun få fugle bliver set i Nordatlanten, i de fleste tilfælde sammen med ederfugle.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison, Gads forlag 1977.

Fugle i felten v/Mullarnet m.fl., L & R 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: