Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bjørn  Grøn
    Foto: Bjørn Grøn
  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen
  • Fotograf: else dilbjerg
    Foto: else dilbjerg

Kendetegn

: Oliebier er små og mørke bier. De har to cubitalceller. Hunnerne har nogle meget kraftige hvide pollenbørster, der står i skarp kontrast til den sorte bi. De bagerste ben hos hunnerne er desuden kraftigt udvidet.

Hannerne har ikke de store pollenbørster, men har også kraftige bagben. Hannerne er hvide i ansigtet. De kan nemmest forveksles med maskebier (Hylaeus), men oliebier er generelt mere robuste og ofte større. Maskebier er desuden næsten hårløse, mens oliebierne har en del lys brun behåring.

Hunnerne af hvidbenet oliebi er 8-9 mm med store hvide pollenbørster på bagerste skinneben. Det første fodled (basitarsus), på bagbenet, er sorthåret og står i skarp kontrast til de lyse pollenbørster. Hunnerne har lyse hår i bånd, langs randen af bagkropsleddene.

Hannerne er lidt mindre med hvide tegninger i ansigtet. De har ikke hunnernes pollenbørster, men bagerste skinneben og baglåret er kraftigt udvidet. Hannerne har bånd af lyse hår på 4. og 5. bagkropsled. På 3. bagkropsled er der kun lyse sidepletter. Labrum hos hannerne er sort er eller delvis sort.

Hvidbenet Oliebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Grøn

Variation

: Ingen nævneværdig variation

Forveksling

: Kan forveksles med den sjældne oliebi Macropis fulvipes. Denne art er kun fundet få gange i Danmark og alle fund er gjort for godt 100 år siden. De to arter overlapper dog, i blandt andet Baltikum og da de har stort set samme levevis, bør man holde øje med M. fulvipes.

Hunnerne af de to arter adskilles ved at Macropis europaea har sorte hår på metatarserne på andet og tredje ben. Hos M. fulvipes er disse hår rødlige. Hos M. europaea-hunner er 1. og 2. bagkropsled tydeligt punkteret, mens det er mere utydeligt punkteret hos M. fulvipes.

Hannerne kan adskilles ved at hannerne af M. europaea har delvis sort eller helt sort labrum. Hos M. fulvipes er hele labrum gullig. Hannerne hos M. fulvipes har en forlængelse af det bagerste skinneben, der hvor sporen sidder. Dette bevirker at vinklen mellem underkanten af skinnebenet og sporen bliver stump. M. europaea mangler denne forlængelse og vinklen mellem spore og skinneben er derfor mere ret.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og er udbredt i hele landet.
Hvidbenet Oliebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Begge køn flyver fra juni og indtil september. Hunnerne topper lidt senere end hannerne.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidbenet Oliebi baseret på Naturbasens observationer:
Hvidbenet Oliebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidbenet Oliebi - månedlig fordeling

Biologi

: Oliebier er strengt oligolektiske, de finder kun pollen på arter af fredløs (Lysimachia). Her udnytter de en olie der produceres i planten. Olien i planten opsamles via nogle specielle hår og anvendes i stedet for nektar i bibrød. Oliebier samler dog stadig nektar til eget forbrug. Olien anvendes også som beklædning af reden, for at beskytte reden mod vand. Derfor kan oliebier også findes i mere våde områder end mange andre bier. Reden graves i jorden og arten optræder til tider i mindre kolonier.

Parasiteres af pragtbien Epeoloides coecutiens, som blev fundet som ny art for Danmark i 2012. Pragtbien er stadig kun kendt fra Sønderjylland, men fra flere forskellige lokaliteter.

Levested

: Findes i vådområder og blomsterrige enge, med store mængder fredløs. Den kan dog også træffes i haver, vis der er tilstrækkeligt med føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Pekkarinen, A. Berg, Ø., I. Calabuig, I. Janzon, L, Å. Luig, J. 2003. Distribution and co-existence of the Macropis species and their cleptoparasite Epeoloides coecutiens (Fabr.) in NW Europe (Hymenoptera: Apoidea, Melittidae and Apidae). Entomologica Fennica 14: 53-59.

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: