Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen
  • Fotograf: Frede Scheye
    Foto: Frede Scheye
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen

Kendetegn

: Længde: 10-12 mm. Stor og bredt bygget Egentlig flue i underfamilien Muscinae.

Hele fluen er blåsort skinnende med tydeligt mønster af changerende sølvhvide pletter på bagkroppen og hvide bestøvningsstriber på scutum. Øjnene tæt og langt behårede. Arista fjergrenet. Forreste spirakel gråhvidt. Benene sorte. På bagskinnebenet på den yderste tredjedel sidder en karakteristisk lang bagudrettet børste. Kroppen er ikke i udpræget grad behåret.

Vingerne klare. Vingecelle r4 plus 5 bredt kileformet.

Polietes lardarius
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Werner Meng

Variation

: Nogen variation i størrelse, men aldrig i samme påfaldende grad, som det kendes hos f.eks. spyfluer.

Kønnene ens. Dog hanner holoptiske; hunner dichoptiske.

Forveksling

: Alene i kraft af sin størrelse og blåsorte farve kan Polietes lardarius ikke forveksles med andre Egentlige fluer. Til gengæld vil de store spyfluer i slægten Calliphora udgøre en forvekslingsmulighed. Måske især Calliphora vicina. Her gælder det om at holde øje med vingens ribbemønster. Hos spyfluerne er celle r4 plus 5 altid indsnævret ved vingekanten.

Der er yderligere to kendte arter i slægten Polietes i den danske fauna, men begge er betydeligt mindre.

Udbredelse

: Almindelig og udbredt i hele landet.

I et større perspektiv er arten udbredt i hele Palæarktis og i Afrika syd for Sahara.

Polietes lardarius - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra maj til november.

Tidsmæssig fordeling

af Polietes lardarius baseret på Naturbasens observationer:
Polietes lardarius - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Polietes lardarius - månedlig fordeling

Biologi

: Polietes lardarius tiltrækkes af friske ekskrementer, ådsler, stinksvampe og køkkenaffald, og må betegnes som hemisynanthrop. Arten optræder tit i store mængder, og kan af og til helt dække overfladen på friske hestepærer eller stinksvampe. Æggene lægges overvejende i kokasser, hvor larverne udvikler sig.

To generationer pr. år.

Levested

: Da arten er delvist afhængig af menneskelig aktivitet, optræder den ofte på lossepladser, rastepladser med affaldscontainere langs veje og i forbindelse med kvægbrug i det åbne land.

De senest indberettede arter i Naturbasen: