Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Ulla Friborg
    Foto: Ulla Friborg

Kendetegn

: Overfladisk ligner Biulven det, som de fleste forbinder med en hveps - gul bagkrop med sorte tværstriber. Går man tættere på, ser man, at Biulven i hvilende tilstand har vingerne samlet over bagkroppen, i modsætning til gedehamsene, som har vingerne ned langs siden. De sorte tværstriber er triangulære, og deraf det latinske efternavn "triangulum". Ydermere skal man kigge efter det meget lyse felt i ansigtet mellem øjnene (hunnen har to spidser i den hvide krone, og hannen har tre). Hunnen har desuden en rødbrun rand på hver side af hovedet. Så det er nemt at se forskel på han og hun. Forkroppen er mørk med lyse pletter mellem vingerne, ved vingefæstet og bag hovedet. Benene er hovedsagligt gule og antennerne sorte. Hunnen er omtrent på størrelse med sit foretrukne bytte, Honningbien, og hannen lidt mindre.
Biulv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Variation

: Kan variere nogle millimeter i størrelse. De rødbrune "kinder" hos hunnen kan også være mere eller mindre fremtrædende og de triangulære sorte felter på bagkroppen kan være fortrængt af gult.

Forveksling

: Selvom den har enkelte træk tilfælles med gedehamse bør de fleste, der lige ofrer arten lidt opmærksomhed, hurtigt kunne kende forskel. Biulvehannen kan helt overfladisk forveksles med andre gravehvepse.

Udbredelse

: Europa og Nordafrika.
Biulv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Typisk fra juni til september.

Tidsmæssig fordeling

af Biulv baseret på Naturbasens observationer:
Biulv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Biulv - månedlig fordeling

Biologi

: Mens hannerne markerer deres områder med feromoner og leder efter hunner at parre sig med, er det hunnernes aktivitet der har givet arten sit navn. I løbet af en enkelt sæson kan en hun paralysere og transportere omkring 100 Honningbier (Apis mellifera) hjem til sin rede i jorden. Her har hun gravet en meter lang hovedtunnel hvis tværstillede kamre bliver udstyret med 3-6 lammede Honningbier og et Biulveæg. Således forkælet med en lækker madpakke kan den lille nye larve mæske sig og vokse sig stor og stærk. De voksne Biulve æder ikke selv Honningbier, men foretrækker nektar. Markabert nok er det observeret at Biulve har bidt hovedet af Honningbier for at klemme biernes indsamlede nektar ud.

Biulven er en mester i at paralysere Honningbierne - den er god til at stikke sin lammende gift ind i biens bløde punkter, samtidig med at Biulven selv vender sine pansrede dele mod biens brod.

Hvordan kan Biulven finde sin rede i et monotont landskab? Hver gang hunnen forlader reden kigger hun sig lidt for omkring åbningen for at genkende sit hul. Forsøg, hvor man har flyttet på sten omkring åbningen, har vist at hunnen ikke kunne finde sin rede når hun kom tilbage.

Biulven kan dog også selv risikere at blive et offer. Biulvguldhveps, Hedychrum rutilans, er nemlig kleptoparasit i Biulvens rede. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: Biulven har i mange år været lidt af en sjældenhed på vores kanter, men siden 1980erne er arten blevet stadig mere udbredt, primært på grund af mildere klima. I dag er det muligt at møde den i hele landet. Den foretrækker sandet jord med sparsom vegetation. På sådanne lokaliteter kan arten dog finde på at etablere hele hvepsebyer med Biulveaktivitet, selvom arten er solitær.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wikipedia no.m.wikipedia.org/wiki/Biulv og en.m.wikipedia.org...Beewolf

Mikael Münster-Swendsen: gravehvepse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2017 fra denstoredanske.dk/index.php...

De senest indberettede arter i Naturbasen: