Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark

Atlas

: Knoldet Brunrod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten bliver 30-100 cm. høj. Bladene korsvis modsatte. Bladpladerne er aflangt ægformede, savtakkede og glatte.

Blomsterstanden er lang, kortgrenet, kirtelhåret og med 5-7 blomstrede kvaste, der er ret kortstilkede. Bægerfligene er smalt hindekantede. Kronen er 7-10 mm., grøn, med violetbrun overlæbe.

Som navnet antyder, har roden små knolde.

Planten har en meget karakteristisk, noget ram lugt, som er kraftigere end hos Vand-Brunrod. Man kan uden problemer kende den på lugten (sammen med Vand-Brunrod).

Knoldet Brunrod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Christiansen

Variation

: Ingen af betydning for artsbestemmelsen.

Forveksling

: Den kan kun forveksles med Vand-Brunrod, men Vand-Brunrods blomsterstand er en meget mere langstilket top. Desuden er Vand-Brunrods stængel bredt vinget (kantet til svagt vinget hos Knoldet Brunrod) og voksestedet (rørsump, vandfyldte grøfter, fugtige skove) er i reglen anderledes.

Udbredelse

: Almindelig i de frugtbare egne af landet, ret sjælden i Nord- og Vestjylland.
Knoldet Brunrod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Knoldet Brunrod baseret på Naturbasens observationer:
Knoldet Brunrod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knoldet Brunrod - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter og hvis frø, som er ret små, spredes med vinden.

Det videnskabelige slægtsnavn "Scrphularia" kommer af "scrophulae", der på antikkens latin betegnede kirtelsyge hos svin ("scropha"="so") og senere hos mennesker kom til at betegne "tuberkuløse halskirtler". Knoldet Brunrod og Vår-Brunrod har været brugt til at fremstille medicin mod kirtelsvulster. Man tænkte i "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens medicinske anvendelse: Knoldet Brunrods knoldformet opsvulmede jordstængler blev sammenlignet med svulster.

Det latinske artsnavn "nodosa" betyder "knudret" (latin: "nodosa" = "knude", "led" og sigter som det danske navn til den knoldede jordstængel.

Knoldet Brunrod, Vår-Brunrod og de andre arter i slægten er giftige og indeholder et glykosid, der minder noget om Digitalis-glykosider, så den har sikkert kunnet tilskrives en eller anden medicinsk virkning.

Levested

: Gerne lidt fugtig, kvælstofrig bund i skove, parker, haver, ruderater m.v. Men den gror ikke decideret vådt, som Vand-Brunrod i reglen gør.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: