Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jette Anitha  Hansen
    Foto: Jette Anitha Hansen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Kendetegn

: Frugtlegemet er etårigt, mellembredt tilvokset værten, sidder oftest i taglagte rækker med andre af samme art, (gerne mange på en stamme/stub), kan blive omkring 8-9 cm bred, rage omkring 6 cm ud som stor, være op til ca. 1 cm tyk og kan i en del tilfælde have flade tiltrykte dele (dele af svampen, der er klinet langs overfladen af værten).

Hatoversiden er mellemlangt filtet, har gråsorte over det grå til askegrå, gråbrune og brunnuancerede zoner, ved ældre eksemplarer ofte dog kun 2-3 forskellige nuancer.

Randen er skarp, tynd og hvid med grå sprækker eller bare hvid på frugtlegemer i vækst.

Porerne er meget små, normalt 3-5 porer pr. mm, dog kan der være op til 7 porer pr. mm og de er kantede (dette er grundet størrelsen dog svært at se).

Selve porefladen er hvidlig til mørkegrå (næsten sortgrå), lysest er den mod randen. Den gråner/bruner ved berøring.

Svampen rives nemt over efter radius i modsætning til læderporesvampene.

Lugt er der ikke meget af.

Sveden Sodporesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Farnæs

Variation

: Se under "Kendetegn".

Forveksling

: Den kan forveksles med sin nære slægtning:

Grågul sodporesvamp (Bjerkandera fumosa). Denne er dog noget sjælden, og porerne er større. Der er kun 2-3 porer pr. mm. Dette er en let genkendelig forskel på de to.

Udbredelse

: Meget almindelig svamp i de danske løvskove, og ses heller ikke sjældent i de danske nåleskove.
Sveden Sodporesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses hele året, men har ofte gode vækstperioder i august til november.

Tidsmæssig fordeling

af Sveden Sodporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Sveden Sodporesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sveden Sodporesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Snylter på træ, og vokser ofte i store taglagte rækker og grupper/plamager på stammer og stubbe af dødt træ.

Levested

: Snyltende på især dødt løvtræ, men kan sjældnere findes på dødt nåletræ også.

De senest indberettede arter i Naturbasen: