Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. De indre kurvblade, som er lige lange og sidder i en regelmæssig kreds, og er sortsvedne i spidsen, er karakteristisk for slægten brandbæger. Eng-Brandbægers kurvblade er rent grønne, bortset fra den sortsvedne spids, hvor den ret lignende Vand-brandbæger har hvidrandede kurvblade.

Atlas

: Eng-Brandbæger overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj kurvplante, der kan variere fra (næsten) glat til moderat tæt spindelvævhåret. Stænglen er furet og i reglen rødbrun. Den er grenet, men typisk først foroven.

Grundbladene er 1-2 gange fjersnitdelte og visner ofte, når planten blomstrer. Stængelbladene er ligeledes 1-2 x fjersnitdelte og med fligede ører ved basis. - Der er dog store variationer i bladenes form, og de kan undertiden være langt mindre opdelte.

Blomsterne har mørkegule skivekroner og lysere gule randkroner og er af de velkendte brandbægertype, hvor de indre kurvblade er lige lange og sidder i en regelmæssig kreds, som er karakteristisk for slægten. De ydre kurvblade er meget fåtalligere og sidder helt uregelmæssigt. Både indre- og ydre kurvblade er "mørktsvedne" i spidsen, hvilket også er slægtskarakteristisk.

Bortset fra den sortsvedne spids er kurvbladene rent grønne. Frugterne har hårformet fnok; ved de indre blomster er de korthårede, ved de ydre blomster glatte.

Eng-Brandbæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud Petersen

Variation

: Der er meget stor variation i plantens forgrening og bladenes indskæring, men den har sjældent de næsten hele nedre stængelblade som Vand-Brandbæger har.

Forveksling

: Eng-Brandbæger spottes på de fligede stængelblade og den røde stængel. Den væsentlige forvekslingsmulighed er med Vand-Brandbæger.

Vand-Brandbæger har nedre stængelblade som er næsten hele eller med få flige og et stort endeafsnit. Vand-Brandbæger har tydeligt hvidrandede kurvblade og i reglen færre og ret iøjnefaldende større, 2-3 cm. brede kurve. Man har hidtil antaget, at Vand-Brandbæger var næsten fraværende øst for Storebælt, men denne opfattelse er måske fejlagtig.

Vår-Brandbæger er kraftigt spindelvævhåret (dog ret variabelt), skælklædte blomsterstilke og ca. 20 indre kurvblade (ca. 13 hos Eng- og Vand-Brandbæger)

Eng-Brandbæger (og især Vand-Brandbæger) er ofte helt eller næsten glatte, Vår-Brandbæger ofte ret udpræget spindelvæshåret, med begge arter har stor variation i behåringsgraden.

Klæbrig Brandbæger er fedtet-klæbrig og ildelugtende.

Udbredelse

: Eng-Brandbæger er almindelig i næsten hele landet, i nogle egne må den betegnes som meget almindelig.
Eng-Brandbæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planten blomstrer juli-primo oktober, men med stor variation.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Brandbæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Brandbæger - månedlig fordeling

Biologi

: En i reglen flerårig urt, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter. Frugterne er nød-frugter med hårformet fnok (d.v.s. fnokstrålerne er ikke forgrenede) - og spredes med vinden.

Planten har giftige indholdsstoffer: pyrrolizidinalkaloider som har forårsaget forgiftningstilfælde hos græssende dyr, især heste - hvor dødsfald er kendt. De giftige indholdsstoffer ødelægges ikke ved tørring. Pyrrolizidinalkaloider kan skade leveren og er også mistænk for at have carcinogene egenskaber www.biosite.dk...pyrrolizidin-alkaloider .

Kreaturerne undgår den dog i vid udstrækning ved græsning, hvor den sjældent udgør noget reelt problem, men ikke i hø. Hø med for meget Eng-Brandbæger er uanvendeligt og kan giver forgiftningssymtomer hos dyrene. Af denne grund bekæmpes planten.

Sommerfuglen Blodplets larver lever i høj grad af Eng-Brandbæger og bruges til økologisk bekæmpelsen af den. Larverne optager de giftige alkaloider, som de selv kan tåle, og bliver derved giftige for potentielle fjender. Giftstofferne genfindes også i de voksne Blodplet. Dyret tåler og ophober stoffet, og nedbryder det ikke, eller kun i begrænset omfang. Derfor forefindes det opkoncentreret gennem larvetilværelsen hos den voksne sommerfugl, som også er giftig. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Den har været anvendt i folkemedicinen bl.a. mod mavesmerter og som blodstillende middel (til at standse blødninger, der ikke vil stoppe, fra ydre sår). - Det må på det bestemteste frarådes at eksperimentere med den som lægeplante.

Slægtsnævnet Senecio kommer af latin senex=olding og sigter til, at de hvide fnok stikker op af de afblomstrede kurve og ligner en tot hvidt hår.

Artsnavnet "jacobaea" sigter til, at den angiveligt længere sydpå begynder at blomstre på Sankt Jakobs dag d. 25. juli. "Brandbæger" sigter til, at kurvbladene er ligesom mørksvedne i spidsen.

Levested

: Græsningsenge, overdrev, vejkanter, skråninger flerårig græs.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: