Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Japansk Hestehov overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglen, som fremkommer om foråret, har 10-12 cm. lange lysegrønne blade. Der er 10-25 kurve i en tæt hvælvet skærmagtig stand. Kurvstilke og kurvblade er kirtlede.

Som andre arter i slægten udvikler den grundstillede sommerblade. Disse ligner Hvid Hestehovs, men har væsentligt kortere, ikke så uregelmæssige tænder, og er ikke filthårede, kun moderat hårede på undersiden.

Jordstænglerne er grove og med aromatisk duft.

Japansk Hestehov
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karen Clausen

Forveksling

: Der er især forvekslingsmuligheder med Hvid Hestehov. Denne har udpræget filtede bladundersider på sommerbladene(kun moderat hårede hos Japansk Hestehov)og uregelmæssige bladspidser af varierende størrelse, hvor Japansk Hestehov har korte bladspidser af nogenlunde samme størrelse. Hvid Hestehov har blege, skælagtige kun indtil 5 cm. lange stængelblade, hvor de er større og lysegrønne hos Japansk Hestehov.

Følfods sommerblade er også fintakkede, men tillige med tydelige spidse lapper.

Udbredelse

: Ikke oprindeligt hjemmehørende, men forvildet fra dyrkning.

Den findes hist og her i det meste af landet, og står ofte i mængde, hvor den vokser.

Japansk Hestehov - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer marts-april. Sommerbladene fremkommer fra maj efter blomstringen.

Tidsmæssig fordeling

af Japansk Hestehov baseret på Naturbasens observationer:
Japansk Hestehov - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Japansk Hestehov - månedlig fordeling

Biologi

: Blomsterne har insektbestøvning.

Som andre arter i slægten er den tvebo. Der kendes kun hanplanter hos os.

Den har kraftig vegetativ formering med den vandrette jordstængel.

Hestehov og Følfod har den karakteristiske livsform med blomsterbærende forårsskud uden nævneværdig fotosyntese (dog noget mere hos Japansk Hestehov, der har større stængelblade end de andre arter) og grundstillede sommerblade, hvis fotosyntese opbygger næringsdepoter i jordstænglen, som bruges af de tidligt fremkommende, blomstrende forårsskud.

Etymologi

Slægsnavn: se Rød Hestehov, ellers selvforklarende.

Levested

: Parker, åbredder, bynære skove m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: