Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Marie Oved
    Foto: Marie Oved
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Almindelig Engelsød overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 40 cm høj. Med krybende jordstængel og blade, der står enkeltvis eller i smågrupper.

Bladet er enkelt fjersnitdelt og kamformet, læderagtigt og vintergrønt. Det nederste af bladet har næsten parallelle sider.

Almindelig Engelsød
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Bladformen varierer en del og kan ikke i sig selv bruges til artsbestemmelse ift. Storbladet Engelsød.

Forveksling

: Meget overfladisk kan den forveksles med Kambregne (s.d.)uden fertile blade, men denne er tueformet og med en helt anden fremtræden.

Den er svær at adskille fra Storbladet Engelsød. Den vigtigeste feltmæssige skillekarakter er, at Storbladet Engelsød har tydeligt ovale sporehushobe (kredsrunde hos Almindelig Engelsød). Storbladet Engelsød har bredere lancetformede blade, hvor siderne ikke er paralelle for neden på bladet.

En 100 pct. sikker adskillelse af de to arter indebærer mikroskopering med et par 100 x forstørrelse, hvor man skal se på karakteren af annulus, d.v.s. det lag af tykvæggede celler der omslutter sporerne i sporehuset. Her vil Almindelig Engelsød have mindst 10 celler med fortykkede cellevægge i et gennemskåret sporehus, Storbladet Engelsød i reglen højst 9 tilsvarende tykvæggede celler.

Karakteren med kredsrunde (Almindelig Engelsød) / Ovale (Storbladet Engelsød) sporehushobe rækker i reglen til en forsvarlig feltbestemmelse, men de to arter kan krydse, hvor krydsningen så er steril, d.v.s. uden veludviklede sporer i sporehusene - og i øvrigt intermediær.

Almindelig Engelsød gror i reglen på næringsfattig og kalkfattig bund, mens Storbladet Engelsød i reglen gror på kalkrig og mere næringsrig bund.

Udbredelse

: Den er almindelig i hele landet på egnede voksesteder, dog mindre almindelig i de mere frugtbare egne og egne med meget intensivt landbrug.
Almindelig Engelsød - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er mere eller mindre vintergrøn og kan ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Engelsød baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Engelsød - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Engelsød - månedlig fordeling

Biologi

: Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Ikke sjældent kan den træffes groende epifytisk på store, gamle træer i skygge, hvor der har dannet sig et mos-og humuslag i grenvinkler etc.

Levested

: I reglen på ret næringsfattig bund i klitter, heder, lysåbne skove, stendiger m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: