Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Ib Sillebak Kristensen
    Foto: Ib Sillebak Kristensen

Kendetegn

: Hatten bliver 5-12 cm. bred og er først halvkugleformet, senere mere udbredt. Den er lysebrun-lyst rødbrun og med tiltrykte skæl, der er lidt mørkere end hatten.

Stokken er 3-6 x 1-2 cm., i relgen kortere end hatdiameteren, cylindrisk til kølleformet og hvidlig, med en forholdsvis tyk, skællet ring.

Ringen er ret tyk og skællet.

Kødet er hos unge og friske eksemplarer noget rødmende.

Lamellerne er frie, først lyserøde, men snart farvet mørkebrune af sporerne.

Lugten er behagelig af svampealkohol og med mere aromatiske komponenter.

Mikroskopiske karakterer:

Sporerne er 6,5-8 x 5,5-6,5 my.

Basidierne er 2-sporede modsat andre noget lignende arter, hvor de er 4-sporede. Vej-Champignon, som normalt kan kendes på den dobbelte ring, har dog også 2-sporede basidier.

Have-Champignon
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Arten er meget variabel og findes bl.a. også i en hvid form, som hyppigt dyrkes.

Forveksling

: Den ligeledes ofte samlede Mark-Champignon er kun ret svagt og langsomt rødmende, og med hvidlig hat.

Arter fra ager-champignon-gruppen er større og har mere eller mindre udtalt bittermandellugt og er mere eller mindre gulnende.

Carbol-Champignon, og sjældne arter fra dens gruppe, bliver kromgul-æggegul på hatkant og stokfod ved berøring og har ubehagelig lugt som af gammeldags blæk.

Vej-Champignon kendes let på den dobbelte ring.

Udbredelse

: Ret hyppig på egnede voksesteder landet over.
Have-Champignon - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes på passende voksesteder juni-oktober afhængigt af vejr- og nedbørsforhold.

Tidsmæssig fordeling

af Have-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Have-Champignon - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Have-Champignon - månedlig fordeling

Biologi

: En nedbrydersvamp, der ikke danner mykorrhiza med træer eller andre planter.

Den er almindeligt dyrket.

Levested

: Den dyrkes i udbredt grad, og træffes ret hyppigt forvildet på næringsrige steder som kompostbunker, i kanten af samlinger af hestepærer og kokasser m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Funga Nordica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt et al, Nordsvamp - Copenhagen 2008, ISBN: 978-87-983961-3-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: