Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet

Atlas

: Mark-Snabelsvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde 8-11 mm. Brystet er sort med grålige striber og bagkroppen er overvejende orange. Den nederste del af ansigtet er skudt frem i en snabellignende udformning, der giver den et meget karakteristisk udseende. Bagkroppens sidekanter er sorte med helt lyse hår. Bagskinnebenene har normalvis en sort ring.
Mark-Snabelsvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Nielsen

Forveksling

: Det er en meget karakteristisk svirreflueart med den lange snabel og orange bagkrop og den eneste rigtige forvekslingsmulighed er Skov-snabelsvirreflue (Rhingia rostrata), der regnes for uddød i hele Skandinavien. Skov-snabelsvirreflue har helt orange ben og ingen sorte sidekanter på bagkroppen.

Det skal også nævnes, at der i de øvrige skandinaviske lande findes en anden art i slægten, der dog aldrig har været truffet i Danmark: Rhingia borealis. Rhingia borealis har tydeligt kortere snabel end Mark-snabelsvirreflue og har desuden meget mørke ben.

Udbredelse

: Det er en meget almindelig dansk svirreflueart og den er kendt fra hele landet.
Mark-Snabelsvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes fra midten af april og helt frem til slutningen af oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Mark-Snabelsvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Mark-Snabelsvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mark-Snabelsvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er dækket af små torne og lever i kokasser. Æggene bliver lagt i græsstrå lige over kokasser, den nyklækkede larve kan så bare lade sig dumpe ned i kokassen. Den lange snabel gør det muligt for den voksne svirreflue at komme til nektar fra planter, som andre svirrefluer normalt ikke kan nå.

Levested

: Den findes på mange forskellige biotoper: skove, haver, moser og særligt enge med græssende kvæg.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Torp, E, 1994: Danmarks Svirrefluer. Apollo Books, Stenstrup.

Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Tvåvingar: Blomflugar. Diptera: Syrphidae: Syrphinae. Uppsala 2009.

De senest indberettede arter i Naturbasen: