Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Erik Jensen
    Foto: Erik Jensen
  • Fotograf: Erik Jensen
    Foto: Erik Jensen

Kendetegn

: Længde ca. 31 cm, vingefang 47-63 cm. Kaldes ofte Søpapegøje. Den mest spraglede og farverige af alkefuglene og umiskendelig i sin klovneagtige yngledragt med gråhvidt ansigt og papegøjeagtigt, rødt næb. Kroppen kort og torpedoagtig. Omkring øjet ses en trekantet, sort plet. Smalt, sort halsbånd. Ben orange.

Størrelsesmæssigt ligger Lunde på ca. 60 procent af Lomvie, med oval krop og bredt hoved. Overvingerne er ensfarvet mørke uden hvid bagkant.

I vinterdragt er næbbet mindre og mere gulligt. Ansigtet mørkere.

Ungfuglene ligner de gamle i vinterdragt, men har gråt, trekantet næb og endnu mørkere ansigt.

Flugtsilhuetten er kompakt med let skrutryg og tungt forparti med tyk hals. Flugten er hurtig, vingerne ser ud til at sidde bag kroppens midte (specielt når fuglen ses mod mørk baggrund, og lys front da træder tydeligt frem).

Hviler ikke på tarsen modsat andre alkefugle.

Ligger ret højt på vandet, ofte med tydeligt løftet bryst.

Stemme: Et dybt, udtrukket aarrrrrrrrah som en motorbåd, der sættes i gang i det fjerne høres fra fuglen i redehullet.

Lunde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Stinne Lundgård Lande

Forveksling

: Søkonge. Ungfugle kan på afstand forveksles med den kun halvt så store (ællingestore) Søkonge denne har desuden nærmest kun finkenæb, længere, sorte vinger med tydelig hvid bagkant på armen. Søkongens flugt er desuden mere graciøs og kan minde om vadefugles, især rylers.

Udbredelse

: Yngler i kolonier langs den norske kyst fra Stavanger og nordover. De sydlige kolonier er ret små nogle af de nordlige på op til 100.000 par. Den norske bestand som helhed er på ca. 2.000.000 par, Færøerne huser 550.000 par, Svalbard 10.000-100.000 par og Island tegner sig for 2.000.000-3.000.000 par.

Derudover yngler arten i Europa i Frankrig, på De britiske Øer, den russiske Ishavskyst og på Novaja Zemlja.

Lunde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Efter yngletiden spreder bestanden sig ud over Nordatlanten mod syd til De Kanariske Øer og Middelhavet. Efterårstrækket passerer DK fra sidst i august til sidst i november og returnerer fra marts til maj.

Fuglen tilbringer vinteren på åbent hav i vore farvande, og især i forbindelse med kraftige vestlige vinde føres enkelte individer ind mod de danske kyster. Der er overraskende mange iagttagelser fra Østjylland, hvor der bl.a. har rastet fugle ved Vejle Fjord broen. De fleste fugle ses dog forbitrækkende i træktiden ultimo september-november og marts-maj, ofte noget til havs, så artsbestemmelse kan være vanskelig.

Tidsmæssig fordeling

af Lunde baseret på Naturbasens observationer:
Lunde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lunde - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 4-6 år gammel. Æggene lægges i gamle redehuller efter skråper, i kaninhuller, huller under sten, dybere klipperevner eller i meterdybe huller som Lunden selv graver ud.

Æglægning fra tidligt i maj i syd til juni i nord. Ét kuld. Normalt 1, sjældent 2 æg. Normalt ruger kun hunnen, men hannen kan hjælpe til. 40-43 dage.

Ungen er delvis redefast. Plejes af begge forældre, men forlades efter 40 dage. 1-1,5 uge senere kan ungen flyve, og forlader reden om natten.

Føde: Lunden lever hovedsagelig af mindre fisk som brisling, tobis, lodde og sild, men (specielt i arktiske regioner) også af krebsdyr. Fanger normalt sit bytte på få meters dybde, men kan dykke betydeligt dybere.

Levested

: Der er tale om en nordatlantisk art, som ikke yngler i DK.

Yngler i til dels meget store kolonier på græsklædte, stejle skråninger eller stentuer ved klippekyster. Reden anbringes i en jordhule.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl. L&R, 2000.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Europas fugles reder, æg og unger, v/C.Harrison, Gads forlag 1977.

De senest indberettede arter i Naturbasen: