Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tage Mogensen
    Foto: Tage Mogensen
  • Fotograf: Kirsten Rasmussen
    Foto: Kirsten Rasmussen
  • Fotograf: Kirsten Rasmussen
    Foto: Kirsten Rasmussen

Atlas

: Vrietorn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vrietorn kaldes ofte korsved p.g.a. de ofte korsvis modsatstillede sidegrene.

Vrietorn bliver en middelstor sortbarket busk på 2-3 meter. Sjældent kan den udvikle sig til et lille træ på indtil 8 meters højde. Den er tvebo, d.v.s. med særskilte han- og hunplanter.

Den har barktorne, som dog ofte ikke er særligt talrige.

Bladene er bredt lancetformede, takkede og med 3-4 bueformede sidenerver til midtnerven.

Bladene er næsten, men ved nærmere eftersyn ikke helt, modsatte. Sidegrenene er ofte modsatte og altså korsvis stillede, hvilket har givet planten dens andet danske navn.

Blomsterne sidder i knipper i bladhjørnerne, de er 4-tallige, små og grønlige og vellugtende. Hanblomsterne har 4 støvdragere og en rudimentær griffel; hunblomsterne har 4 golde støvdragere og en 4-bladet støvvej (griffel).

Vrietorn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten Rasmussen

Variation

: Vrietorn er ret variabel, og man kan finde planter, som har meget få eller slet ikke grentorne.

Forveksling

: Tørst har mere rette sidenerver, helrandede blade og 5-tallige blomster; den mangler grentorne og har grålig bark med lyse korkporer.

Vrietorns blade ligner Almindelig Hægs en del, men Hæg kan altid kendes på den tydelige lugt af amygdalin eller mandelesens, når man kradser i barken. Og Hæg er uden grentorne.

Frugten er en 3-4 frøet stenfrugt.

Udbredelse

: Vrietorn forekommer hist og her til temmelig sjældent i det meste af landet, men er dog sjælden eller fraværende i store dele af Nord- og Vestjylland.

Den er gået tilbage p.g.a. intensiv skovdrift og tilgroning eller fjernelse af lysåbne krat på græsningsarealer.

Vrietorn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Vrietorn baseret på Naturbasens observationer:
Vrietorn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vrietorn - månedlig fordeling

Biologi

: En tvebo busk hvis blomster bestøves af insekter og hvis frø spredes endozoisk, idet fugle spiser stenfrugterne.

Frugterne virker stærkt afførende og er også giftige for mennesker, men ikke for fugle.

Vrietorn er vært for Korsved-Kronrust (Puccinéa coronifera); den gennemløber sit sporedannende stadium på Vrietorn, hvorfra den kan spredes til især Havre, men også andre græsarter.

Den er omfattet af "Berberisloven" af 23. marts 1903, hvoraf det fremgår, at enhver, der driver landbrug, kan forlange Vrietorn fjernet inden for en afstand af 200 meter fra skel. Loven er nu uden praktisk betydning, og håndhæves næppe.

Grenenes bark har været anvendt til at give gule og røde farver, og de umodne bær til at farve grønt.

Etymologi:

Slægtsnavnet Rhamnus er af det græske rhamnos, der har været anvendt for forskellige sydeuropæiske vrietornarter. Artsnavnet cathartica betyder "afførende".

Betydningen af det danske navn Vrietorn er omtvistet; 1. led kan være en omdannelse af gammel dansk virn-værn, og sigte til, at den har været plantet som værnetræ for at afværge ondt. Synonymet Korsved hentyder til de ofte korsvis stillede sidegrene.

Levested

: Skovbryn og krat, også strandkrat, på ret næringsrig bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: