Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen
  • Fotograf: Camilla Lund  Kristensen
    Foto: Camilla Lund Kristensen
  • Fotograf: Camilla Lund  Kristensen
    Foto: Camilla Lund Kristensen

Atlas

: Klinte overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Klinte er en indtil meterhøj nellike, der ofte er noget grenet foroven. Planten er noget håret på blade og stængel.

Kronen er stor med 2-3,5 cm lange lysviolette kronblade, der har svage indbugtninger i spidsen. Der er ingen bikrone. Bægerbladene er på karakteristisk vis længere end kronbladene og rager frem over disse.

Bladene sidder parvis og er sammenvoksede ved basis, er smalt lancetformede til næsten linjeformede og indtil 13 cm lange.

Frøene er store, sorte og nyreformede, ca. 3 mm lange.

Klinte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Bo Ravnå

Forveksling

: De lange bægerblade, længere end kronbladene, er karakteristiske.

Tjærenellike har meget kortere krone og klæbrige partier på stænglen og meget kortere bægerblade.

Trævlekrone har 4-fligede kronblade og meget kortere bægerblade.

Der dyrkes andre arter fra slægten, men disse har ikke de meget lange bægerblade.

Udbredelse

: Klinte forekommer meget sporadisk i Danmark. Den er på det nærmeste forsvundet som markukrudt, og de fleste forekomster stammer sandsynligvis fra dyrkede planter eller evt. dårligt rensede importerede græsfrøblandinger.
Klinte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Klinte blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Klinte baseret på Naturbasens observationer:
Klinte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klinte - månedlig fordeling

Biologi

: Klinte er enårig. Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved vindslyngspredning eller indhøstes med afgrøderne.

Etymologi:

Slægtsnavnet Agrostemma kommer af græs agros - mark og stémma - krans, altså "markkrans" i betydningen "hovedsmykke" - og hentyder til, at blomsterne har været brugt til at binde blomsterkranse af.

Klinte er på ældre dansk nærmest en betegnelse for ukrudt i al almindelighed.

Ordet "ugræs" betegner Klinten og findes brugt i Nye Testamente og brugt af forfattere og digtere gennem tiderne.

ordnet.dk...ordbog?query=hvede

Formodentlig er der ikke mange nulevende botanikere, der har set Klinten som "ugræs" i sæden.

I 1969 ved Vestbjerg 10 km nord for Aalborg, så undertegnede PTP det(også dengang) sjældne syn en hvedemark "ræverød" af titusinder Klinte i marken. Året efter (1970) var der få planter og så slut.

Frøene er ret giftige p.g.a. et stort indhold af saponiner.

Levested

: Klinte er næsten forsvundet som vildtvoksende markukrudt i Danmark p.g.a. effektiv rensning af såsæden.

Før i tiden fandtes den især, men ikke kun, i vintersæden. Frøene modnedes sammen med kornet og blev indhøstet sammen med dette. De giftige frø kunne være et stort problem for brødkornet, når de fandtes i større mængder.

Den kan en sjælden gang træffes på ruderater.

Den ses nu og da udsået i vildfrøblandinger og dyrkes muligvis også stadig som prydblomst nogle steder.

Om mit fund i hvedemarken ved Vestbjerg er det sidst registrerede fund af Klinten for 50 år siden som ukrudt, skal være usagt, men det er til gengæld helt sikkert, at Klinten IKKE mere findes som vildtvoksende (ukrudt i markerne)i vore dage.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: