Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Laurids Erik Andreassen
    Foto: Laurids Erik Andreassen
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Thomas Hansen
    Foto: Thomas Hansen

Atlas

: Almindelig Hundegræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En grov, tueformet indtil meterhøj græs. Småaksene er 3-4 blomstrede og med skarpt kølede småaks. Dækbladene er tydeligt håret og har en 1-2 mm lang stak i spidsen. Småaksene er stilkede og sidder i klynger, som tilsammen danner en karakteristisk nærmest 3-kantet top, der i reglen er 15-30 cm lang. Toppen er stift opret og bliver efter blomstringen sammenkneben. Bladene er grågrønne/blågrønne, indtil 1 cm brede; de er kølede og ru at føle på, og bladskederne er sammentrykte, brede og tveæggede.
Almindelig Hundegræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Nikolaj H. Correll

Variation

: Planten er meget variabel i frodighed og udvikling.

Forveksling

: Almindelig Hundegræs er en karakteristisk art. Den 3-kantede top, de grågrønne, brede blade og kølede, sammentrykte bladskeder gør det i reglen let at bestemme arten, også vegetativt på de brede, tveæggede bladskeder.

Uden for skov er der næppe de store forvekslingsmuligheder, når man kigger nærmere på planten. I skov kan den forveksles med Skov-Hundegræs. Skov-Hundegræs er mere lyst græsgrøn i farven, har mere graciøs top og står i løsere tuer, som har korte udløbere – og har dækblade, som ikke har håret køl: kølen er højst svagt ru af meget korte børster. Skov-Hundegræs har 5-6 blomstrede småaks. Almindelig Hundegræs og Skov-Hundegræs har forskelligt kromosomtal, men bør i felten kun bestemmes på de hårede hhv. ru dækblade.

Man kan ikke skelne Skov- og Almindelig Hundegræs tilstrækkeligt sikkert fra hinanden i felten, når man ikke kan se, om dækbladenes køl er håret eller ej.

Udbredelse

: Yderst almindelig i hele Danmark.
Almindelig Hundegræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli, men kan let erkendes næsten hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Hundegræs baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Hundegræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Hundegræs - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med vindbestøvning. Frugterne har spidse avner, som kan hænge ved dyrepelse etc. og spredes også ved vindslyngspredning. Almindelig Hundegræs er en vigtig fodergræs.

Det latinske slægtsnavn ”Dactylis” kommer af græsk ”daktylos” = ”finger” og hentyder til blomsterstandens fingerformede lapper. Artsnavnet ”glomerata” betyder ”nøglebærende" (latin) og hentyder til, at småaksene sidder nøgleformet samlet.

Det danske slægtsnavn ”Hundegræs” hentyder til, at græsset ofte ædes af hunde (af hensyn til fordøjelsen), og er evt. også nedsættende ment: et groft, ikke så kønt græs.

Levested

: Overalt i græssamfund i og uden for skov, som markukrudt osv.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: