Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Elsa Voldbjerg Sørensen
    Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen
  • Fotograf: Frank Lauritzen
    Foto: Frank Lauritzen
  • Fotograf: Frank Lauritzen
    Foto: Frank Lauritzen

Atlas

: Vand-Brunrod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vand-Brunrod bliver 80-120 cm. høj.

Stænglen er firkantet og bredt vinget. Bladene er korsvis modsatte. De øvre blade er skarpt savtakkede og som regel med afrundet basis; de nedre er svagere savtakkede. Bægerfligene er med en 0,5-1 mm. bred hindekant.

Kronen er 6-8 mm. lang og rødbrun med grønlig basis. Blomsterstanden er en forgrenet top.

Den har den karakteristiske, lidt stramme lugt som Knoldet Brunrod har, dog mindre kraftigt.

Vand-Brunrod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Stinne Lundgård Lande

Variation

: Blomsterstanden kan have kortere grene, mindende om Knoldet Brunrod.

Forveksling

: Eneste vigtige forvekslingsmulighed er Knoldet Brunrod. Men denne har i reglen tydeligt kortere sidegrene; og desuden har den ikke - eller højst svagt vinget stængel. Desuden har Knoldet Brunrod smal hindekant på bægerfligene. Knoldet Brunrod gror i reglen væsentligt mere tørt end Vand-Brunrod.

Udbredelse

: Den er forholdsvis almindelig på Lolland-Falster, Møn, hist og her på det sydlige af Øerne i øvrigt og i Sønderjylland, ellers sjælden, og ikke i Vestjylland.

Nær København findes den bl.a. i Brobæk Mose ved Gentofte Sø.

Vand-Brunrod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september.

Tidsmæssig fordeling

af Vand-Brunrod baseret på Naturbasens observationer:
Vand-Brunrod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vand-Brunrod - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, der oftest gror fugtigt, ikke sjældent med roden vanddækket.

Det videnskabelige slægtsnavn "Scrphularia" kommer af "scrphulae", der på antikkens latin betegnede kirtelsyge hos svin ("scrpha"="so") og senere hos mennesker kom til at betegne "tuberkuløse halskirtler". Knoldet Brunrod og Vår-Brunrod har været brugt til at fremstille medicin mod kirtelsvulster. Man tænkte i "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens medicinske anvendelse: Knoldet Brunrods knoldformet opsvulmede jordstængler blev sammenlignet med svulster.

Arterne i Brunrod-slægten er giftige og indeholder et glykosid, der minder noget om Digitalis-glykosider, så de har sikkert haft en eller anden medicinsk virkning.

Det lantinske artsnavn "umbrosa" betyder "voksende på skyggefulde steder" - og er ret intetsigende. Det danske artsnavn "Vand-" sigter til plantens fugtige voksesteder: ofte ved vandkanter eller hvor der pibler vand frem.

Levested

: Rørsump, fugtige skove og vandfyldte grøfter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: