Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Benny Kristensen
    Foto: Benny Kristensen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 14-16 cm. Ligner en lille, bleg Sanglærke. De fleste har en smal, mørk plet på halssiden. Varmt brun (kanelbrun) isse og kort, spidst og lyst næb. På den lukkede vinge dækkes vingespidsen af lange tertiærer. Har en mørk ”perlerække”, der dannes af mørke fjerbaser og lyse rande på de mellemste dækfjer (som Markpiber). Lys øjenbrynsstribe og smal, mørk øjenstribe. Kan have kort, bred nakketop, men normalt virker issen flad og nakken blot let vinklet. Brystet ustribet - forbryst og flanker kan dog have enkelte smalle, mørke striber, der imidlertid ikke danner bredt, komplet brystbånd som hos Dværglærke.

Flugten foregår i svage buer som Engpiber. Mangler lys vingebagkant, men har lyst sandgule halesider.

Går sammenkrøbet, løber korte distancer og pikker føde fra jorden.

*

Flugtstemmen ligner et groft bysvalekald, eller et kort sanglærkekald, men mere tørt og afsnuppet. Også et mere klangfuldt ”trilp”, der ligner Markpiberens. Undertiden næsten identisk med Dværglærkes. Synger i bueformet sangflugt i store cirkler. Sangen er en kort, simpel række på 5-6 sek., der gentages.

Korttået Lærke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Østlige strejfgæster C.b.longipennis er mørkere med kraftigere næb.

Forveksling

: Markpiber - kan forveksles med den slankere Markpiber, der har længere hale og tyndere næb.

Dværglærke – Korttået Lærkes lange tertiærer, der næsten dækker vingespidsen, er en vigtig adskillelse fra Dværglærke.

Udbredelse

: Vidt udbredt i Middelhavsområdet, Sydøsteuropa og Mellemøsten.
Korttået Lærke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sjælden gæst i Danmark, men årlig her i landet, især i maj og sept./okt.

Tidsmæssig fordeling

af Korttået Lærke baseret på Naturbasens observationer:
Korttået Lærke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Korttået Lærke - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler på åbne, tørre, tit sandede arealer, klitter, busksteppe eller udtørrede områder i saltsump. Rede på åben mark, normalt beskyttet i lille fordybning ved siden af en græstue eller plante. Kan yngle i løs koloni.

Æglægning fra midt i april til maj. To kuld. Normalt 3-5 æg. Det er hovedsagelig hunnen der ruger, ca. 13 dage. Ungerne forlader reden efter 9-10 dage og flyver efter 11-12 dage.

Levested

: Tørre sandede og stenede områder med salturter, halvørken og mager landbrugsjord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Europas fugles reder, æg og unger v/Colin Harrison, Gads Forlag 1977.

De senest indberettede arter i Naturbasen: