Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter

Kendetegn

: Hatten er normalt omkring 1-10 cm på det bredeste sted, ofte med en dyb "navle", i starten med nedadbøjet hatterand. Senere bliver randen oftest udbredt (til horisontal). Navlen kan være mange steder på svampen fra helt centreret til ude ved hatteranden. Hattens overflade er ofte noget fnugget inderst inde, men bliver glat udefter mod hatteranden, rødlig mørkebrun til gulbrun eller i enkelte tilfælde kan den være nærmest orangebrun. Hatte, som udtørres grundet længere tids tørvejr og sol bliver oftest lyst okkerbrunlige.

Lamellerne langt nedløbne, middelfine, semitætte, ofte med grov savtakket æg. De kan dog også være rimelig fint savtakkede, creme til lys læder nuancer, (meget lyst hvidlige, når de står belyst).

Stokken er ca. 0,6-6 cm høj, omkring 0,4-1,2 cm tyk, mere og mere tilspidset nedefter, har nogle kraftige fuger/ribber, (dette er fortsættelsen af lamellerne), mørkebrun til lys kakao.

Kødet er sejt og lidt gummiagtigt.

Lugten er VIGTIG: den er svag til meget kraftig anisduft, oftest stærk. (herlig efter min mening).

Anis-Savbladhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jessica Carter

Variation

: Se under "Kendetegn". Hattene kan have nogle mørkebrune "rust"pletter.

Forveksling

: Den særprægede underside og farven kombineret med den herlige duft udelukker så godt som alle andre svampe.

Udbredelse

: Ses hist og her oftest i store knipper og med mere end et knippe i området.
Anis-Savbladhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra august til november med højsæson midt september til midt oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Anis-Savbladhat baseret på Naturbasens observationer:
Anis-Savbladhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Anis-Savbladhat - månedlig fordeling

Biologi

: Vokser i knipper oftest på stubbe og helt nede ved jorden. Den er mystisk placeret, hvad orden og familie angår, men dette er formentlig kun midlertidigt.

Levested

: På løvtræ, oftest stubbe og gerne helt nede ved jorden.

De senest indberettede arter i Naturbasen: