Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Moeslund
    Foto: Jesper Moeslund
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Her ses HÅret Viol karakteristisk lodden og med en kort udløber.

Atlas

: Håret Viol overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En lav, intil 15 cm. høj flerårig plante med tueformet vækst, uden eller højst med meget korte udløbere, og nærmest rosetstillede grundblade - og lugtløse, blå blomster. Hele planten er tæt og blødt korthåret.

Blomsterne er lugtløse.

Blomsterstilkene udgår fra basis og har forblade, der sidder lidt under midten af blomsterstilkens længde.

Bladene er om foråret ret smalt hjerteformede. Hen på sommeren strækker bladene sig på karakteristisk vis og får 8-12 cm. lang, ret smalt lancetformet bladplade og 12-20 cm. lang stilk.

Håret Viol
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Variation

: Korte udløbere kan være tilstede, men mangler ofte.

Krydsninger med Marts-Viol skal forekomme, men er sjældne. De er intermediære m.h.t. behåring o.a. karakterer.

Forveksling

: Når de langstrakte sommerblade er udviklet, er arten umiskendelig.

Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Marts-Viol, men Marts-Viol har vellugtende blomster, ofte lange udløbere og er i reglen kun spredt korthåret på bladstilke (og evt. lidt på bladundersider) og rundagtigt, bredt hjerteformede blade.Marts-Viol udvikler ikke Håret Viols karakteristiske langstrakte sommerblade, omend dens blade kan vokse noget i størrelse om sommeren.

Eng-Viol og Sump-Viol er næsten glatte og har rundagtige, skinnende blade.

Andre violer har bladbærende stænger og/eller blomster, der udgår fra bladhjørner på stænglerne.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig sjælden på Øerne, Bornholm, i Øst- og Sydøstjylland, ellers sjælden. Den er gået meget tilbage i nyere tid p.g.a. tilgroning af dens biotoper.
Håret Viol - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Håret Viol blomstrer ultimo marts-maj, samtidigt med Marts-Viol. De karakteristiske langstrakte sommerblade kan erkendes det meste af sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Håret Viol baseret på Naturbasens observationer:
Håret Viol - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Håret Viol - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insekt- og vindbestøvning og selvbestøvning af de klestogame bomster.

I lighed med flere andre violer udvikles der hen på sæsonen lukkede, kortstilkede, såkaldte kleistogame blomster fra den korte jordstængel; disse har ofte rigelig frøsætning hvorimod de åbne blomsters frugtsætning undertiden slår fejl.

Kapslen har 3 klapper, og når disse tørrer ind smuttes frøene ud og kan slynges ret langt væk.Derudover har frøene olieholdige vedhæng, som efterstræbes af myrer, og derfor også en ofte ret effektiv myrespredning.

Levested

: På åben, ret tør kalkholdig bund i lysåbne skove, på enge og overdrev, oltidshøje, skrænter o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)



Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: