Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen
  • Fotograf: Poul Ulrik
    Foto: Poul Ulrik

Atlas

: Klitsandspringer overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 12-15 mm. Benene og følehornene er mørke med varierende kobberagtigt metalskær, bagfødderne er tydeligt kortere end bagskinnebenene. Kroppen er overvejende bronzebrun med hvid overlæbe og hvide tegninger på dækvingerne, der består af en skulderplet som normalt er smalt sammenhængende med en plet umiddelbart bag ved denne, et tværbånd ved midten og en hvid spidsplet. Hovedet og pronotums tværfurer har ofte delvist blåviolet eller blågrønt metalskær.

Panden mellem øjnene har spredte, men tydelige, hvide hår. Dækvingerne er kornede og mere eller mindre synligt punkterede.

Klitsandspringer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Volker Staudt

Forveksling

: Ligner meget Brun Sandspringer (Cicindela hybrida), men den adskilles ved manglende hvid behåring på panden og ved at bagfødderne ikke er tydeligt kortere end bagskinnebenene. I øvrigt er dækvingernes tværbånd normalt ikke lige så stærkt vinkelbøjet på midten som hos Klitsandspringer.

Stor Sandspringer (Cicindela sylvatica) adskilles let ved at have sort overlæbe og dybe gruber på dækvingerne. Desuden er den normalt større med anderledes formede dækvingeaftegninger.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle landsdele på nær Fyn og Sjælland, men den er ikke almindelig.
Klitsandspringer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Slutningen af april-september.

Tidsmæssig fordeling

af Klitsandspringer baseret på Naturbasens observationer:
Klitsandspringer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klitsandspringer - månedlig fordeling

Biologi

: Arten findes næsten udelukkende på åbne sandflader nær stranden. Larven lever i rør i jorden, og jager føde ved at sidde ved rørets munding og vente på, at et byttedyr kommer forbi.

Den glubske larve kan dog selv blive offer for Sandspringssnyltehveps ( www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ), som er en sjælden bonusart der er værd at holde øje med.

Levested

: Strande, åbne sandflader i klitter mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

De senest indberettede arter i Naturbasen: