Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Beyer-Jensen
    Foto: Jan Beyer-Jensen
  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen

Atlas

: Jysk Løber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 22-25 mm. En af de større løbebiller i Danmark. Sort med blå eller blåviolet glans langs siderne (pronotums og dækvingernes siderande). Dækvingerne har et tydeligt mønster bestående af små gruber og forhøjede linier (kan ses her: www.fugleognatur.dk...show_message ). De bageste hjørner på pronotum (forbrystet) er stærkt tilbagetrukket og opadbøjet.
Jysk Løber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Stenholt

Variation

: Intensiteten af den blå glans langs kropssiderne varierer.

Forveksling

: Kan let forveksles med flere andre Carabus arter. Den største risiko for forveksling er med Violetrandet løber (Carabus violaceus) på grund af de blå kropssider. Ud over forskellen i farvenuance er dækvingerne på Violetrandet løber desuden glatte, ikke med mønster som hos Jysk løber. Kan desuden let forveksles med Kratløber, der dog er mere "bagtung" i kropsfaconen. Desuden er gruberne i dækvingerne mere fremtrædende hos Kratløber. Kan også forveksles med den sjældnere Lyngløber, der dog ikke har de blå kropssider.

Udbredelse

: Kun fundet i Jylland, på Læsø og på de små øer ved Jylland. Mindre almindelig i Øst- og Sønderjylland. I Europa udbredt i Mellem- og Nordeuropa.
Jysk Løber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sandsynligvis hele året - mest almindelig i maj til juli (se "biologi" ovenfor).

Tidsmæssig fordeling

af Jysk Løber baseret på Naturbasens observationer:
Jysk Løber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Jysk Løber - månedlig fordeling

Biologi

: Victor Hansen beskriver arten som værende mest almindelig i maj til juli, men da den antageligt kan overvintre som fuldt udviklet, kan den træffes hele året. Den er som de andre Carabus-arter et rovdyr, der æder alt, hvad den kan overmande såsom regnorme, andre biller o.s.v. Hovedsageligt nataktiv.

Levested

: Findes hovedsageligt på magre jorde, hvor den så til gengæld kan træffes stort set alle vegne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
DMUs rødliste

Victor Hansen - Biller XXIV

Frits Bangsholt - Sandspringernes og løbebillernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981

De senest indberettede arter i Naturbasen: