Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Svær at bestemme!

Der er et par arter som ligner, hvorfor den bør bestemmes / bekræftes i forum ud fra gode fotos, noter om hatoverflade (småfiltet under lup eller ej, og hygrofan eller ej), lugt, samt økologi.

Kendetegn

: Eng-Tragthat er hygrofan, d.v.s. hatten skifter farve med fugtighedsforholdene, og fremtræder ofte tofarvet. Ikke sjældent er den svagt bæltet.

Hatten er indtil 6 cm bred, hvælvet til let nedtrykt og tydeligt pruinøs (skimlet, med en melagtig belægning). Hatfarven er lyst læderbrun over i det kødrøde, mod randen ofte over i det hvidgrå.

Lamellerne er tilhæftede til kort nedløbende og lyst læderbrune og middeltætte.

Stokken er 2-5 cm x 0,3-0,8 cm, flødefarvet til lyst læderbrun og svagt længdefibret.

Sporefældningen er hvid.

Lugten er neutral til let sødlig.

Eng-Tragthat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Verner Jørgensen

Variation

: Tilstedeværelsen af læderbrune partier er meget varierende, undertiden kan svampen forefindes helt hvidgrå.

Forveksling

: En mindre, lys tragthat med skimlet (pruinøs) overflade og lyse lameller på friland vil ofte være Eng-Tragthat.

Mere eller mindre lignende mindre, pruinøse (skimlede) arter med hvidlige lameller af slægten fra friland eller skov adskilles på at have sødlig/selleriagtig eller kraftig melagtig lugt, på at være knippevoksende (Knippe-Gråblad, som desuden giver positiv farvereaktion med FeS04, Ferrosulfat).

Den vokser ofte samme steder som Elledans-Bruskhat og Eng-Vokshat, der dog ikke ligner synderligt.

Forveksling med arter som Mark-Champignon (med brune lameller og brun sporefældning), der vokser samme steder, virker usandsynlig, hvis man har blot noget kendskab til svampe.

Kridt-Tragthat er også pruinøs, men tydeligt spinklere: stok 2-4 mm tyk, hat 8-34 mm, lameller udpræget tætte. Den er ret almindelig på førne (= den øverste del af jordbunden, der især består af dødt plantemateriale) i løv- og især i nåleskov, ikke på friland - og er formentlig også ret giftig.

Gråhvid Melhat og Spinkel Melhat har rosa sporestøv og stærk mellugt.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig på egnede voksesteder i det meste af landet.
Eng-Tragthat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den har en lang sæson: juni-november.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Tragthat baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Tragthat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Tragthat - månedlig fordeling

Biologi

: Eng-Tragthat er en saprotrof, ikke-mykorhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden.

Svampen er meget giftig, indeholder Muskarin (som mange fluesvampe) i høje koncentrationer, og formentlig er det den, som i de fleste tilfælde har givet anledning til forgiftning, når vore bedste- og oldeforældre plukkede "champignoner" på landet, og havde glemt, at champignoner har brune lameller og chokoladebrun sporefældning.

Forgiftningssymptomerne angives at være kvalme, opkastning, stærk hovedpine - og ved alvorlig forgiftning langsom puls og til sidst bevidstløshed.

Rymann & Holmåsen angiver dødeligt indtag til 50-100 g frisk svamp.

Giftvirkningen kan ophæves med atropin (som i sig selv er et giftstof) i passende mængde.

Levested

: På græsmarker, i klitter, langs vejkanter etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1



Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0





De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Rymann & Holmåsen: Svampar - en fältandbok. Interpublishing - Stockholm 1984,

ISBN: 91-86448-14-5

De senest indberettede arter i Naturbasen: