Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Kendetegn

: Hovedet, pronotum, scutellum og bagkroppen er sorte, pronotums bagrand er dog gulbrun. Halvdækvingerne er brungule med bredt mørkfarvede ribber. Membranen (hvis denne er til stede) er grålig med smalt mørkfarvede ribber og en mørk skygge hen over midten som kan variere en del i udstrækning. Følehornene er sorte. Benene er rødlige med mere eller mindre mørke lår.

Længde: 5-6 mm. Kroppen er meget smal. 1. følehornsled er meget kort, 2. led er betydeligt længere end 3. led. 4. led er tendannet. Arten forekommer både i en kortvinget og langvinget form. Hos den kortvingede form, som er den mest almindelige, rækker halvdækvingerne kun over ca. 1/3 af bagkroppen, mens de hos den langvingede form når næsten helt frem til spidsen. Hos den kortvingede form er membranen helt forsvundet eller kraftigt reduceret. Sjældent forekommer en mellemting mellem de to former, hvor halvdækvingerne når tilbage til lidt over halvdelen af bagkroppen og mere af membranen er synlig.

For forklaring af de forskellige fagord, se figuren her: miridae.dk/udseende

Smaltæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Forveksling

: Alene den meget aflange form udelukker næsten alle frøtæger.

Den sjældne Dimorphopterus spinolae har dog også en meget aflang form og kan være både lang- og kortvinget. Det vil nok være den eneste forvekslingsmulighed, men den adskilles let ved at mangle halvdækvingernes mørkfarvede ribber. Derudover er følehornene meget kortere.

Udbredelse

: Meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Smaltæge - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Smaltæge baseret på Naturbasens observationer:
Smaltæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smaltæge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever på arter af græsser og kan her ofte findes i meget stort antal.

Levested

: Primært på fugtige lokaliteter som enge og strandenge, søbredder mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen-Haarup, A.C. 1912. Tæger. Danmarks Fauna, bd. 12.

www.naturespot.org.uk...european-chinchbug

De senest indberettede arter i Naturbasen: